XF4JFM0T280520J11A samlet udens skæremærker - Flipbook - Side 24
Sammen for klubben. For byen. For altid.
HELTEAKADEMIET
GIVER FRIKVARTER TIL
SYGDOMSRAMTE BØRN
Som en aflægger af den gigantiske succes med Legeheltene har Børneulykkesfonden introduceret sit nye Helteakademi.
Her får sygdomsramte børn mulighed for at opleve fællesskab og glæde ved bevægelse uden for sygehusenes rammer.
For OB giver Helteakademiet optimal mulighed for at facilitere meningsfuldt socialt arbejde, som både giver store
oplevelser for børn, der gennemgår svære perioder, og som stimulerer den lokale sammenhængskraft i Odense.
DEN FØRSTE LEGEHELT:
BØRNENE GÅR GENNEM EN
LANG PROCES
27-årige Signe Juel Tange har været med hele vejen. Fra tanken om
legeheltene blev født hos Børneulykkesfonden i slutningen af 2016 over
pilotprojektet på OUH’s H.C. Andersen Børnehospital året efter, til lanceringen af det nyeste skud på stammen, der meget passende er døbt
”Helteakademiet”.
”Formålet med Helteakademiet er at give kronisk og langtidssyge børn en
mulighed for at genfinde glæden og fællesskabet ved leg og bevægelse,”
siger Signe Juel Tange.
Hvert år indlægges 60.000 børn under 14 på danske hospitaler, og for
manges vedkommende er det mere reglen end undtagelsen at deres
fysiske aktivitet helt eller delvist går i stå.
”Med Helteakademiet tager vi primært hånd om de børn, der ikke kan
være en del af det traditionelle foreningsliv, fordi de grundet deres
sygdom ikke kan deltage på lige vilkår med andre børn. Men projektet
er også for de børn, der er ved at blive udfaset af deres sygdomsforløb,”
fortæller Signe Juel Tange, ”Man skal huske på, at selv om et barn måske
er færdigbehandlet på sygehuset, er det langt fra ensbetydende med, at
han eller hun også er helt rask og kan vende tilbage til den hverdag, som
de forlod.”
”Børnene går gennem en lang proces, før de finder fodfæste. Tidsmæssigt kan det vare betydeligt længere end selve behandlingen. Så her går
vi ind og tilbyder en middelvej med øget støtte. En slags springbræt til
det at kunne komme i gang med at spille ”rigtig” fodbold igen.”
”Børn med alle tænkelige diagnoser kan deltage i vores projekt, og som
det også var tilfældet, da vi introducerede Legeheltene, får vi uvurderlig
hjælp fra OB, ligesom der er flot opbakning fra personalet på OUH.”
”Målet med Helteakademiet er naturligvis at gøre det til et landsdækkende netværk, og indtil videre har vi med OB som løftestang kontakt
til Lyngby Boldklub, FC Midtjylland, AGF og Brøndby IF. Helteakademiet
skulle gerne ende som Legeheltene, der i dag opererer på 13 sygehuse i
Danmark og på Færøerne, ” siger Signe Juel Tange.
NEJSTGAARD:
SAMARBEJDET MED HELTE
AKADEMIET ER SPOT-ON
Hos OB har man udover præstationerne på grønsværen længe haft
fokus på den lokale forankring gennem såkaldte CSR-initiativer. Og med
Odense Universitets Hospital som nærmeste nabo kan det ikke blive mere
lokalt end det samarbejde hen over Sønder Boulevard, man nu på tredje
år har med Legeheltene og det nyetablerede Helteakademi.
”Den forbindelse giver mere end almindelig god mening,” udtaler OB’s
digitale manager Rasmus Nejstgaard, der på daglig basis varetager klubbens kontakt til OUH-projekterne.
”Dels er det optimalt, fordi vi kan bruge vores brand og vores kompetencer til at hjælpe en gruppe børn, vi alle sammen har stor sympati for. Og
dels fordi vi via vores faciliteter og aktiviteter vil kunne give disse børn
en række oplevelser, der rækker langt ud over det at donere økonomisk
hjælp til et godt formål. Det match, vi har opbygget sammen, er helt
enkelt spot-on.”
Rasmus Nejstgaard mener, at man i OB er tæt på at indkalkulere Helteakademiet som en del af den daglige drift.
”De kan jo bruge vores baner, når de står ubenyttede hen. Så vi har
vænnet os til at booke dem ind i planen på lige fod med et U14 hold eller
lignende. Derudover har vi det rigtigt godt med, at børnene fra OUH kan
komme herover på få minutter. Ligesom vi selv forsøger at komme til dem
for at skabe adspredelse i deres ind imellem måske lidt triste og ensformige hverdag i det kliniske hospitalsmiljø.”
24
XF4JFM0T031220J11A020.indd 24
24-11-2020 11:24:50