XF4JFM0T280520J11A samlet udens skæremærker - Flipbook - Side 29
Sammen for klubben. For byen. For altid.
de, at han var havnet i en anden kulturkreds, end han
havde været vant til.
”Der er jo kun tale om 1½ time med tog fra Hvidovre
til Odense. Men omgangsformen er en helt anden.
For mig har det dog været en ubetinget fordel at
komme i mere rolige omgivelser. Jeg skulle lige
vænne mig til det først, og jeg har helt sikkert ikke
været den nemmeste i mange situationer.”
”Men jeg har fået bygget selvtillid op på en helt anden måde, end det ville have været muligt i København. På U19 skulle resten af holdet sikkert vænne
sig lige så meget til mig, som jeg skulle til dem. Men
jeg tror, det er en styrke, at der er nogen, som er lidt
rebelske og har lidt kant.”
I sommeren 2018 blev den dengang 19-årige
midtbanespiller indlemmet i OB’s Superligatrup, og
allerede den 6. september var der debut, da Mads
Frøkjær-Jensen blev skiftet ind i udekampen mod
AB i Sydbank Pokalturneringen.
”Det har rykket min fodboldudvikling rigtigt meget at
blive en del af 1. holdet. Og menneskeligt har det nok
også været sundt at befinde sig nederst i hierarkiet.”
”I Superligatruppen er kulturforskellen meget mindre i og med, at vi har spillere mange steder fra. Man
kan stadig godt få en over nakken, hvis man ikke
lige er vågen. Men alt i alt synes jeg, det har været
ualmindeligt godt for mig at komme til Fyn. Det
har modnet mig meget,” siger Mads Frøkjær, som i
januar 2020 fik debut på det danske U21 landshold i
en venskabskamp mod Slovakiet.
Odense giver mange muligheder
”Udover den fynske mentalitet, vil jeg mene, at
Odense har en fin størrelse for unge mennesker, der
skal ud at stå på egne ben. Den er ikke for lille og
ikke for stor. På trods af den relativt lille bymidte og
det overvældende store forstadsmiljø, er her mange
muligheder.”
Sammen med kæresten er Mads Frøkjær-Jensen
Der er taktikmøde hos holdet, der lige om lidt skal møde OB.
Hvad siger holdets træner (i dette tilfælde Mads Frøkjær-Jensen) til den spiller, der skal spille over
for OB’s venstre kant (i dette tilfælde også Mads Frøkjær-Jensen):
• Vær forberedt på at han ikke altid gør det logiske.
• Han er uforudsigelig – det kan godt være, han spiller rædselsfuldt i 70 minutter, men så kan han
komme op med noget, der kan afgøre det hele.
• Somme tider er han bedre til at komme i vejen for sig selv, end modstanderne er det.
• Han har et godt drev. Lad ham ikke komme for meget op i fart.
• Han accelererer godt, selv om han virker lidt tung.
• Lad være med at give ham mulighed for at være retvendt.
• Han vil hellere spille de andre gode end selv skyde på mål.
godt i gang med at sætte en lejlighed i stand i
Odense centrum, og selv om han ikke vil påtage sig
rollen som decideret handyman, går det planmæssigt fremad.
”Vi nyder meget at være midt i byen med de alsidige
muligheder, det giver,” siger Mads Frøkjær-Jensen,
”Vi kan rigtigt godt lide, at byen er så grøn, som den
er, og at man hurtigt kan komme ud at gå eller cykle
en dejlig tur. For eksempel langs Odense Å og ud til
Skovsøen. Vi går også tit ud at spise på de mange
glimrende restauranter, Odense har, og i det hele
taget dyrker vi et bredt interessefelt. Lige fra at gå i
Zoo over at besøge de mange små spillesteder og
teatre, der er i bymidten til at gå på museum eller
tage et slag pool med vennerne. I forhold til interesser vil jeg helst ikke låse mig selv fast. Og Odense
giver mulighed for at komme hele paletten rundt.”
Mads Frøkjær-Jensen påtager sig desuden meget
gerne det sociale ansvar, som hører med til at være
OB-spiller.
”For mig er det for eksempel en helt naturlig opgave
at tage mig god tid til at være med, når vi der er aktiviteter i forbindelse med Øens Hold samarbejdet.
Vi har alle sammen stået som små, forventningsfulde
fodbolddrenge. Så selvfølgelig skal vi give noget
igen.”
”Generelt er jeg en meget åben person, der gerne
vil snakke med andre mennesker. Men føler jeg mig
trådt over tæerne, kan jeg godt være svær at lukke
op igen. Og så vil jeg meget nødigt skulle agere rollemodel. Når man er bevidst om sine egne grænser
og er tro mod sine værdier, er det i mine øjne værdiløst at agere politisk korrekt for at få andres accept.
Kan man selv stå på mål for det, man gør og siger
og tage konsekvenserne, er det klart det afgørende
i mine øjne. Det handler først og sidst om ærlighed.
Og den varer altid længst.”
Det er altid en fornøjelse at glæde de unge OB fans med en sludder og en autograf, mener Mads Frøkjær-Jensen.
29
XF4JFM0T031220J11A020.indd 29
24-11-2020 11:25:11