XF4JFM0T280520J11A samlet udens skæremærker - Flipbook - Side 4
Sammen for klubben. For byen. For altid.
tema
STARTOB
– MARKANT NYSKABELSE
PÅ SPONSORFRONTEN
Da OB i starten af 2020 indgik et formaliseret samarbejde med iværksætterhuset Tanken 16, blev der åbnet op for en
helt ny måde at tænke sponsoraktivitet
på. Forud var gået et halvt års grundig
dialog, og selv ikke en global pandemi
har kunnet skjule, at konceptet fra
første fløjt har bestået lakmusprøven.
Trods de udfordringer, 2020 har budt
på, har StartOB vist sig at være et endog særdeles bæredygtigt projekt.
Det primære formål med StartOB er at formidle
kontakt mellem de mange spændende start-up
firmaer fra Odenses spirende iværksættermiljø og
beslutningstagere fra nogle af de mange succesrige
virksomheder, som findes i OB’s netværk.
En ganske enkel model, hvor folkene bag Tanken 16
”leverer” iværksætterne, og OB bringer relevante
erhvervsfolk til bordet.
Oprindeligt var hensigten, at seks årlige såkaldte
Business Tables i forbindelse med OB’s hjemmekampe på Nature Energy Park skulle være omdrejnings-
punktet omkring aftalen. Et forum, hvor de ofte helt
unge iværksættere kunne få mulighed for at ”pitche”
idéer og forretningsmodeller foran virksomhedsejere, de ellers umiddelbart ville have særdeles svært
ved at få direkte i tale.
Håbet var desuden, at de etablerede erhvervsfolk –
både via Business Tables og i forbindelse med andre
større arrangementer – kunne få et indblik i den verden af innovative idéer og kreative tiltag, Odenses
start-up miljø er så rig på.
Det startede med en udfordring….
4
XF4JFM0T031220J11A002.indd 4
24-11-2020 11:15:39