RD Folder Enfamilieboliger 20x20 16 sider TRYK - Flipbook - Side 5
MADAFFALD | 05
MADAFFALD
Madaffald er madrester, der ikke længere kan
spises, eller rester fra tilberedning som fx
kaffefiltre eller æggeskaller. Den vegetabilske
del af madaffaldet – dvs. madaffald, der ikke
er tilberedt og ikke indholder kød – må gerne
hjemmekomposteres.
Husk
Madaffald skal i de grønne poser. Husk at binde en god tæt
knude på posen. Så minimerer du risikoen for lugtgener og
madrester i din affaldsbeholder. Samtidig sikrer du et godt
arbejdsmiljø for skraldemanden. Hvis du binder en af dine
sidste poser fast på håndtaget af beholderen til mad- og
restaffald, vil skraldemanden levere nye poser til dig.
Løber du alligevel tør, kan du anvende de samme poser, som
du bruger til restaffald.
Hvad sker der med affaldet?
Madaffald bliver lavet til biogas, der anvendes som
erstatning for fossil naturgas, fx i transportsektoren. Biogas
kan lagres og derved anvendes efter behov.
Samtidig anvendes næringsstofferne i madaffaldet ved
at tilbageføre det afgassede madaffald til landbrugsjord.
Eksempler på affald
Madrester
Kaffefiltre og kaffegrums
Æggeskaller
Mindre knogler og ben
Blomsterbuketter