Aarsrapport 2020 ej webtilgaengelig - Flipbook - Side 13
Årsrapport 2020
Beretning – Handicap og Psykiatri
2020 blev et Corona præget år også for Handicap og Psykiatri. På trods af de mange opgaver forbundet
med dette har fagområdet også arbejdet med følgende.
Overgang fra ung til voksen
På baggrund af mål i Handicappolitikken blev der i 2020 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter
fra mange fagområder, handicaprådet og pårørende, der har arbejdet med overgangen fra Ung til
Voksen. Når et ungt menneske bliver 18 år, så er der risiko for at det bliver en kritisk overgang, da den
unge mødes med en helt anden lovgivning, helt nye tilbud og forældre skal vænne sig til, at den unge
selv skal træffe alle beslutninger. Arbejdsgruppen arbejder med at sikre en god overgang for de unge
og deres pårørende.
Boliganalyse – aflastningstilbud og midlertidige vurderingspladser
I samarbejde med Sundhed og Omsorg er der arbejdet med en boliganalyse med henblik på at sikre, at
fagområdets borgere i fremtiden har adgang til relevante aflastningstilbud og midlertidige
vurderingspladser. De anbefalinger, der nu er godkendt på baggrund af analysen, vil bidrage til at der
findes gode og vigtige lokale løsninger. Disse løsninger vil være et væsentligt bidrag til at understøtte
fremtidens indsatser i det vigtige tværkommunale og regionale samarbejde om ”Den nære psykiatri”
og bidrage til at forebygge genindlæggelser for borgerne.
Analyse gennemført af BDO
Der er i sommeren 2020 gennemført en analyse i fagområdet med hjælp af BDO. Denne analyse viste,
at der igennem mange år er visiteret rigtig mange borgere i længerevarende botilbud, heraf en del med
et lavere støttebehov. Der pågår derfor nu et stort arbejde med at afklare en politisk linje for
fremtidens serviceadgang til ydelser i fagområdet. Derudover arbejdes der med en økonomisk og
faglig handleplan, samt en plan for optimering af samarbejdet med andre fagområder. Der er nedsat en
mængde arbejdsgrupper, der skal arbejde på at finde fremtidens gode løsninger, der skal bidrage til
økonomisk balance i fremtiden.
// Marts 2021
13