Aarsrapport 2020 ej webtilgaengelig - Flipbook - Side 16
Årsrapport 2020
Beretning – Børn og Familie
I 2020 arbejdede Børn og Familie ud fra målsætningerne i strategiplanen 2020-2022, hvor der bl.a. var
et stort fokus på implementeringen af projektet ”Nye veje på det specialiserede område”. Samtidig var
varetagelsen af kerneopgaverne og den daglige drift på området naturligvis i højsædet.
Et af midlerne til at nå målet i projektet ”Nye veje på det specialiserede område” var at skabe et bedre
samarbejde mellem skoler/dagtilbud og Børn og Familie – herunder PPR. I den forbindelse skete der i
2020 nogle omorganiseringer i PPR, hvor bl.a. psykologer og tale-hørekonsulenters arbejde i højere
grad blev placeret decentralt på skoler og dagtilbud. Derudover er Børne- og Ungetjenesten – den
tjeneste der tidligere beskrev samarbejdet mellem skoler/dagtilbud og Børn og Familie – blevet
erstattet af nye mødeformer i arbejdet med børn med vanskeligheder. Det forgangene år har derfor budt
på mange spændende og inspirerende tværfaglige samarbejder mellem Børn og Familie samt Dagtilbud
og Undervisning i arbejdet med en ny organisering. Et tværfagligt samarbejde i stadig udvikling.
Den nye organisering af mødeformer i samarbejdet mellem skoler/dagtilbud og Børn og Familie har
ikke kun haft betydning for medarbejderne i PPR. Også de resterende afdelinger i Børn og Familie, der
arbejder ind i samarbejdet, har mærket forandringerne. Alle medarbejdere på tværs af fagområdet har
haft en positiv tilgang til forandringerne, hvilket betød, at Nye veje kom godt fra start i 2020.
Børn og Families arbejde i 2020 var samtidig præget af corona-situationen. Selvom varetagelsen af vores
kerneopgaver og den daglige drift på området i perioder var påvirket af situationen, løste alle
medarbejdere i Børn og Familie deres arbejdsopgaver kompetent. De skiftende restriktioner, der har
påvirket afdelingerne på forskellig vis, har skabt vanskeligheder for både borgere og medarbejdere, men
de konkrete udfordringer er blevet løst på bedste vis med de nødvendige begrænsninger og
prioriteringer.
Alle afdelinger i Børn og Familie har løftet samfundskritiske opgaver i en svær periode, hvilket har
krævet omstillingsparate medarbejdere. Året 2020 var alt i alt et anderledes år, men både kerneopgaver
og udviklingsopgaver blev løst under de aktuelle forhold.
// Marts 2021
16