Aarsrapport 2020 ej webtilgaengelig - Flipbook - Side 19
Årsrapport 2020
Beretning- Personale og Digitalisering
Corona-situationen har betydet meget for opgaverne i Personale & Digitalisering i 2020. Efter
hjemsendelse af medarbejderne i marts 2020, er de fleste driftsopgaver blevet løst med udgangspunkt
fra hjemmet. Vi har derfor i 2020 primært haft fokus på, at sikre driften på såvel IT-løsninger,
digitaliseringen, personalefunktioner samt GDPR/datasikkerhed, trods helt andre vilkår for at løse
opgaver i fællesskab.
Lykkeligvis havde vi en periode fra juni til september, hvor vi kunne sætte mere fokus på samspillet i
udviklingsopgaver, og i den periode fik vi sat retning på enkelte udviklingstiltag.
IT, Digitalisering og Personale.
Hjemmearbejde stiller store krav til IT-løsninger, digitaliseringsparate arbejdsgange og
medarbejdernes kompetencer til at samarbejde via videomøder. I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi
siden 2016 haft fokus på virtuelt samarbejde med det formål at effektivisere mødeafviklinger og spare
ressourcer på transport og kørsel. Dette fokus har betydet, at organisationen i store træk var klar til at
afvikle møder virtuelt i forbindelse med hjemsendelsen i 2020. Presset på videomøder steg enormt ifm
med hjemsendelsen, men kapaciteten blev udbygget efterhånden, som de mange opgaver skulle løses
over de tilgængelige videoplatforme. Desuden skulle det sikres, at vi fortsat beskytter borgernes data i
opgaveløsningerne, uanset der blev arbejdet hjemmefra.
De nationale krav og borgernes forventninger til kommunens IT-løsninger er steget kraftigt i 2020. Det
har betydet et stort fokus på fælleskommunale standardløsninger og sammenhænge, samtidig med
fokus på organisationens modenhed til at arbejde digitalt. 2020 har også været året, hvor vi har
gennemført yderligere 50 forskellige robotløsninger, som er endnu en udnyttelse af teknologi der
bidrager til en smidig administration. Tværgående opgaveløsninger med indsatser der skal sikre en
helhedsorienteret tilgang, stiller krav til kommunens IT- og digitaliseringsstrategi. Derfor har vi i 2020
udarbejdet grundlaget for nye strategier, der skal understøtte, at vi kan sætte fælles retning i
tværgående IT-løsninger og brugerstyring. Hertil udvikles yderligere på samspillet om
organisationens modenhed i anvendelsen af ny teknologi og digitale løsninger. Der er fortsat stor
opmærksomhed på, at teknologi og digitalisering skal resultere i den ønskede effekt i opgaveløsningen
med kommunens borgere og virksomheder.
Kompetencer
Det har været vanskeligt i 2020 at sætte fokus på organisationens nye lokale organisations- og fælles
ledelsesgrundlag med de nødvendige udviklingstiltag der fordres, for at fastholde et fælles afsæt for
udvikling af vores organisation.
Vi har dog i 2020 gennemført en 360 graders lederevaluering, hvor alle samtaler i opfølgningerne blev
afholdt virtuelt. Det har været velfungerende, selv om der også var udfordringer, når samtaler kun
kunne foregår via en skærm. Organisationen har generelt fået erfaringer med, hvor videomøder er
velfungerende, og hvor de har deres begrænsning.
Derudover har vi været optaget af, at stille viden og dialog til rådighed for organisationen i takt med de
behov der er opstået pga. corona som eksempelvis:
// Marts 2021
19