Budgetbog 2024-2027 - Flipbook - Page 13
først igangsættes, når der foreligger en anlægsbevilling, finansieret af det i budgettet afsatte
rådighedsbeløb.
Der kan gives tillægsbevillinger til såvel drift som anlæg. Kravet er, at der følger finansieringsforslag til
enhver tillægsbevilling.
I henhold til den kommunale styrelseslov er Byrådet bevillingsmyndighed. Det er derfor alene Byrådet,
der kan give anlægsbevillinger og tillægsbevillinger i årets løb. Byrådet kan ikke bemyndige hverken
Økonomiudvalget eller fagudvalgene til at give anlægsbevillinger og tillægsbevillinger. Der er følgende
krav til sager, der indebærer anlægsbevillinger eller tillægsbevillinger
•
•
•
•
•
Bevillingssager skal altid optages som punkt på dagsordenen
Sagen skal angive hvilket udvalg og hvilke områder/aktiviteter bevillingen gives til
Bevillingens beløb
Eventuelle forbehold/betingelser
Hvordan bevillingen konkret finansieres
En bevillingssag (anlægsbevilliger/tillægsbevillinger) fremsendes via Økonomiudvalget til Byrådet af
det udvalg (fagudvalg eller Økonomiudvalget) som bevillingen ønskes givet til.
Driftsbevillinger i budgettet gives som nettobevillinger (nettodriftsbudget) til det enkelte udvalg. Det
betyder, at det enkelte udvalg tilrettelægger og gennemfører driftsaktiviteterne inden for udvalgets
opgaveportefølje, finansieret af udvalgets nettodriftsbudget. Administrativt er det enkelte udvalgs
nettobevilling fordelt mellem fag-/stabsområder og videre til enheder (institutionsniveauet m.v.).
I henhold til styrelseslovens §40 bemyndiger Byrådet, at Økonomiudvalget kan foretage
budgetomplaceringer mellem udvalgene, uden forelæggelse for Byrådet. I givet fald kan
Økonomiudvalget først gennemføre budgetomplaceringer efter forudgående forhandlinger med de
relevante udvalg. Bemyndigelsen gælder såvel drifts- som anlægsposter. Anlægssager, der ikke tidligere
er givet bevilling til, skal dog forelægges Byrådet.
Løbende økonomistyring
Det enkelte udvalg har ansvaret for, at udvalgets nettobudget til driften (nettobevillingen) overholdes.
Det enkelte udvalg kan selvstændigt foretage budgetomplaceringer indenfor udvalgets driftsområder,
herunder også mellem fagområder. Det enkelte udvalg kan ikke igangsætte nye ikke budgetlagte
aktiviteter, førend Byrådets godkendelse med konkret bevilling og forlagt finansiering, jf.
bevillingsreglerne ovenfor.
Administrativt har det enkelte fag-/stabsområde, og herunder de enkelte enheder (institutionsniveauet m.v.) ansvaret for, at driftsaktiviteterne tilrettelægges og gennemføres inden for det givne
nettodriftsbudget.
Med henblik på understøttelse af arbejdet med en effektiv budgetstyring, gennemføres der månedlige
budgetopfølgninger med vurdering af forventet regnskab, hvor der er fokus på såvel mængder som
kroner. Første månedlige budgetopfølgning foretages senest med udgangen af januar. På en række
områder – i særlig grad de specialiserede områder, hvor hele eller dele af budgettet er disponeret – vil
det være hensigtsmæssigt, at der allerede foretages første budgetopfølgning inden budgetårets start.
De givne økonomiske rammer medfører et krav om, at der konstant arbejdes hen mod skabelsen af
råderum i driftsbudgetterne. Formålet hermed er dels, at skabe muligheder for at imødegå kommende
budgetudfordringer, dels at skabe muligheder for prioriteringsrum til vækst og udvikling, herunder
nye/udvidede aktiviteter. Med henblik herpå, er det vigtigt, at der på alle niveauer i organisationen,
løbende arbejdes med rationaliseringer og effektiviseringer af driftsaktiviteterne.
10