Budgetbog 2024-2027 - Flipbook - Page 4
Forord
Økonomiudvalget fastlagde i februar 2023 udgangspunktet for den kommende budgetlægning, som har
dannet rammerne for budget 2024-2027.
I foråret 2023 var det forventningen, at der var behov for at lave et meget stramt budget med en række
besparelser og effektiviseringer. Siden da har vilkårene ændret sig, og det har derfor kun været
nødvendigt at gennemføre tilpasninger af budgettet, som ikke går ud over kernevelfærden. Det giver
tryghed og ro, når medarbejderne kan gå på arbejde og fortsat løse de vigtige opgaver ude på vores
skoler, daginstitutioner, ældrecentre og hvor vi ellers møder borgerne hver dag.
Med det vedtagne budget er det lykkes at komme i mål med blandt andet ombygning af Skolen i Skjern,
igangsætning af byggeriet af aflastningscentret og en fordobling af puljen til forbedring af de kommunale
landeveje.
I Danmarks Klimakommune nummer ét er der naturligvis fokus på investeringer i den grønne
omstilling. Det er derfor prioriteret, at Handicap og Psykiatri samt Sundhed og Omsorg kan indkøbe
elbiler til de udkørende medarbejdere. Der er afsat seks millioner kroner til at ansætte nye
medarbejdere til myndighedsbehandling af de kommende energiprojekter, ligesom puljen til
energiforbedringer på kommunale bygninger er fordoblet fra to til fire millioner kroner om året.
Byrådet har, udover tiltag på klima og byggerier, også prioriteret en række nye investeringer som blandt
andet
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Plejehjemmene får tilført tre millioner kroner som hjælp til stadigt mere komplekse beboere
Ungdomsskolen får tilført midler til tre i stedet for to klubaftener om ugen
En styrket indsats i Børn og Familie med fokus på forebyggelse
Yderligere 6 millioner kroner som tilskud til konkrete projekter under kommunens filmsatsning
Nye lokaler til hjemmeplejen i Hvide Sande
Cykelsti langs Sdr. Ringvej i Ringkøbing
35 millioner kroner til havnerenovering i Stauning og især i Ringkøbing
8,8 millioner kroner til indkøb af inventar til den nye tandklinik i Skjern
Yderligere 10 millioner kroner til forbedring af indeklima i dagtilbud og på skoler
11 millioner kroner til Handicap og Psykiatri til minimering af reduktion i serviceniveauet
Herudover er der over de kommende fire år afsat 110 millioner kroner til byggemodning og
indkøb af jord til bolig- og erhvervsarealer
Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune
1