Den første skemad - dansk-engelsk - Flipbook - Side 8
Frugtmos
Kogt pæremos
1 sød pære, ca. 120 g
1 dl kogende vand
1. Skræl pæren, fjern kernehuset og skær pære i små tern.
2. Læg pærestykkerne i en gryde og hæld det kogende vand over
3. Læg låg på og kog til en mos ved svag varme i 5-10 min.
Pas på at mosen ikke brænder på.
4. Pæremosen er færdig når den kan moses med en gaffel.
5. En hel lind mos fås ved at skrabe pæremosen igennem en sigte med en
ske eller ved at blende.
Tip: Til æblemos eller ferskenmos bruges samme opskrift og mængde. Søde
æbler eller saftige ferskner er bedst.
Hurtig frisk frugtmos
En spiseskefuld frugtmos fx pæremos, laves hurtigt ved at skrælle en frisk
pære og med kanten af en ske forsigtigt skrabe på frugtkødet. Mosen kan
herefter røres direkte i den færdige grød. Andre velegnede frugter er modne
æbler, bananer og avokado. Friske bær moses nemmest med en gaffel og
skrabes evt. igennem en lille sigte med en ske.
Kogt jordbærmos
100 g frosne jordbær
Ca. ½ dl koldt vand
Ca. 1 tsk. sukker
1.
2.
3.
4.
Bring vand og jordbær i kog.
Småkog med låg i 5-10 min. til jordbærrene er bløde.
Mos bærrene igennem en sigte eller brug stavblenderen.
Tilsæt sukker, rør rundt og smag til inden servering.
Tip: Kogt mos af bær kan tilberedes af både friske og frosne bær, fx hindbær,
blåbær og skovbær. Kogt mos kan holde sig i køleskabet et par dage. Kogt
frugtmos, der skal gemmes, bevarer vitaminerne bedst ved frysning. Frisk mos
skal derimod spises med det samme.