Årsrapport 2018 - Flipbook - Page 21
Social- og Sundhedsudvalget
Udvalget tager sig blandt andet af sager om:
• Ydelser til enkeltpersoner
• Ældreområdet, sundhedsområdet, træning,
kostområdet, hjælpemidler og misbrugsområdet
• Voksenhandicap og socialpsykiatri
• Omsorgstandpleje
• Anvisning til ældreboliger og beskyttede
boliger
•
Boligsikring, boligydelser og beboerindskud
Sundhed og Omsorg
Året har været præget af stor aktivitet. Sundhed
og Omsorg har fået en ny fagchef, der er blevet
udviklet nye politikker og igangsat en række nye
initiativer, der skal fremme det gode borgerforløb.
Pr. 1. november 2018 er Anja Thoft Bach tiltrådt
som ny fagchef for Sundhed og Omsorg, hvor
du kan være stødt på Anja på diverse introduktionsture rundt i organisationens enheder.
Fra efteråret 2018 er der arbejdet med revidering
af de to sektorpolitikker, Sundhedspoli¬tikken
og Ældrepolitikken, som er foregået i to arbejdsgrupper med bred repræsentation af politikere, borgere, ledere og medarbejdere fra
Ringkøbing-Skjern Kommune. I forhold til Ældrepolitikken blev der afholdt et borgermøde
i november måned. Der var bred opbakning og
stort engagement blandt de ca. 85 fremmødte
deltagere. Vedrørende Sundhedspolitikken er
der også planlagt borgerinddragelse til den
senere formulering af indsatser til politikken.
Begge oplæg til målsætninger er blevet drøftet
med borgere i forbindelse med politikkaravanen
i januar 2019.
På Sundhedscenter Vest er antallet af borgere
der kommer til genoptræning stærkt stigende.
Efter hjerterehabilitering i 2017 er flyttet ud i
kommunerne, får flere borgere genoptræning
efter hjertesygdom. Desuden opleves stor succes med rygestopindsatsen i 2018.
ÅRSRAPPORT 2018
Sundhed og Omsorg har gennemført et 3 ugers
forløb for 9 medicinstuderende. Kommunen tilbyder overnatningsmulighed, transport under
praktikforløb og arrangementer. Her igennem
får de studerende kendskab til området, så de
forhåbentlig også kigger mod vest, når de er færdiguddannet. De medicinstuderende var i praktik i 8 lægehuse i kommunen.
Forløbet påvirkede flere af de studerendes syn
på området som deres kommende arbejdsplads
meget positivt.
På uddannelserne inden for Sundhed og Omsorg, blev dimensioneringen opfyldt i 2018 med
i alt 22 social- og sundhedshjælperelever og 30
social- og sundhedsassistentelever. Antallet af
sygeplejestuderende, som er i praktik i kommunen er langsomt stigende. Således var der i
foråret 2018 19 studerende og i efteråret 23
studerende i praktik i 8 – 10 uger. Der er nu 9
enheder, der modtager sygeplejestuderende på
forskellige niveauer i uddannelsen.
Alle social- og sundhedshjælpere og social- og
sundhedsassistenter i Sundhed og Omsorg har
været på et otte dages kompetenceforløb på
Social & Sundhedsskolen Herning. Ca. 300 Social
og sundhedshjælpere har været på AMU uddannelsen ”Kontakt med borgere med psykiatriske
sygdomme”. Ca. 180 social- og sundhedsassistenter har været på AMU uddannelsen ”Sindslidende med misbrug”, og ca. 320 har været på
AMU uddannelsen ”Neuropædagogik”. Efter et
forløb fortæller en kursist, da hun kommer tilbage på sit arbejde, at en borger siger til hende;
”Der er noget anderledes ved dig…” Hun spørger ”er det positivt?” Og borgeren svarer; ”Ja
for pokker”.
Den 1. december startede en ny specialuddannelse i Borgernær Sygepleje. Sundhed og Omsorg har to sygeplejersker med på det første
forløb. Specialuddannelsen skal løfte sygeplejerskernes kompetencer i forhold til den stigende
kompleksitet, der er i plejen. Samtidig har specialuddannelsen fokus på at løfte sygeplejersker-
21