Årsrapport 2018 - Flipbook - Page 24
Beskæftigelsesudvalget
Udvalget tager sig blandet af opgaver om:
• Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet
• Integration af flygtninge og indvandrere
• Førtidspension og sikring
• Kontanthjælp og sygedagpenge
• Jobcentre, aktivering og revalidering
Forsikrede ledige
Året 2018 var endnu et år med lav ledighed. Ledighedstallene er efter lang tids succes desværre
stigen-de. Der er indmeldt større fyringer og arbejdsfordelinger, som påvirker ledighedstallene.
I december 2018 var kommunens ledighed 2,9%,
hvor den sidste år var 2,4%.Ved årets udgang var
ledigheden på landsplan 3,8%.
Sygedagpenge
På sygedagpengeområdet har der i 2018 fortsat
været stor fokus på hurtig opfølgning. Antallet af
lang-tidssygemeldte (over 52 uger) er i løbet af
2018 reduceret med 2, så der ved årets udgang
er 38 lang-tidssygemeldte. Ligeledes er den gennemsnitlige varighed i 2018 faldet fra 20,0 uger
til 19,4 uger.
Kontanthjælp
Ultimo 2018 var der 343 borgere på uddannelseshjælp og 341 borgere på kontanthjælp. Det
er en stig-ning i forhold til 2017, hvor der var
315 borgere på uddannelseshjælp og 338 borgere på kontanthjælp.
Ved udgangen af 2018 var 219 borgere på integrationsydelse, hvor antallet ved udgangen af
2017 var 285 borgere. Desuden er 5 borgere
repatrieret.
Endvidere har kommunen modtaget resultattilskud for 30 borgere, som er kommet i ordinær
beskæf-tigelse, mens der er modtaget resultattilskud for 30 borgere, som er begyndt på en
uddannelse.
Kontrol med sociale ydelser
HOS-arbejdet (kontrol med sociale ydelser) har
i løbet af 2018 opnået en besparelse på 9,2 mio.
kr., hvor tallet for 2017 var på 6,7 mio. kr.
I 2018 har der været fokus på de selvstændige
sygemeldte, hvor den samlede besparelse for
sygedag-penge har været på 2,3 mio. kr. Kontanthjælp og integrationsydelse udgør dog fortsat den største andel med en besparelse på 3,5
mio. kr.
HOS-gruppen har – via hjælp fra en ”robot”
– haft stor fokus på udenlandske statsborgere
med nul ind-komst. Det har betydet en del udrejser, men det har ikke givet direkte besparelse,
da der ikke modtages en offentlig ydelse.
For denne målgruppe deltager kommunen i projekterne Job-bro til uddannelse, hvor målgruppen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
mellem 18 – 30 år samt ”Frontrunner Flere skal
med II”, hvor målgruppen er aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere over 30 år.
Integration
Der er sket en stor opbremsning i antallet af
flygtninge, som kommunen skal modtage. Det
fortsatte i 2018, hvor der ankom 4 kvoteflygtninge og 11 familiesammenførte.
24
ÅRSRAPPORT 2018