Årsrapport 2018 - Flipbook - Page 31
Kultur- og Fritidsudvalget
Udvalget tager sig blandt andet af:
• Voksenundervisning
• Fritidstilbud for børn og unge
• Musikskoler og musikforeninger
• Fritidsfaciliteter
• Lokaletilskud
• Biblioteksvæsen
• Museumsforhold
• Teater- og biografforhold, herunder egnsteater, kunstudstillinger og øvrige kulturelle
aktiviteter
• Anvisning af lokaler til folkeoplysende virksomhed
Det rytmiske spillested Generator har igangsat
processen mod at blive godkendt som ét af de
19 regionale spillesteder i Danmark fra 2021.
Startskuddet har været en udvidelse af lokalerne, så spillestedet nu kan rumme op til 350
tilskuere. Det giver muligheden for at arrangere
koncerter med større navne, og flere af disse
koncerter har allerede betydet fuldt hus.
Kulturen efter det europæiske Kulturbyår.
2017 stod i den europæiske Kulturhovedstad
Aarhus 2017’s tegn, men det har også haft en
afsmittende virkning på kulturlivet i RingkøbingSkjern Kommune i 2018.
Museet fik i april en fornem anerkendelse for
arbejdet, da Kultursamarbejdet i Midt- og Vestjylland tildelte dem årets Kulturpris.
Sammen med regionens andre kommuner er
RKSK indgået i et fortsat samarbejde på kulturområdet og har etableret Europæisk Kulturregion. Sigtet med samarbejdet er at fortsætte det
partnerskab og de kreative netværk, der blev til
i 2017, og igennem de næste år skabe en lang
række udadvendte kulturaktiviteter, og med et
international sigte løfte arven fra Aarhus 2017.
Men også lokale kulturevents er blomstret yderligere op i 2018, hvor det høje aktivitetsniveau
fra Kulturby-året er fortsat. Der har været så
stor søgning på Kultur- og fritidsudvalgets kulturpulje, at byrådet i 2018 besluttede at fordoble puljens størrelse.
På musikområdet genopstod Hvide Sande Masterclass i fuld skala. Musikalske talenter fra 20
nationer samledes i september i Hvide Sande,
hvor der udover de åbne masterclasses, også
blevet givet 10 koncerter over hele kommunen.
Den klassiske festival trækker fulde huse, og det
internationalt høje niveau trækker også publikum fra udlandet.
ÅRSRAPPORT 2018
På kunstområdet har den nye Arne Haugen Sørensen fløj på Vestjyllands Kunstpavillon betydet
rekordstor søgning til museet, som samtidig har
haft en lang række særudstillinger af høj standard.
Fritidsområdet
Kultur- og fritidsudvalget besluttede i 2018, at
igangsætte en proces for at kigge på hele tilskudsstrukturen til fritidsområdet. Især har der
været meget fokus på den såkaldte 25 års-regel,
som mange foreninger har følt som en hindring
for at skabe aktivitet indenfor voksenområdet.
Processen har været omfattende og rigtig mange foreninger, haller og idrætsaktive har bidraget
med en stor arbejdsindsats for at få hele området analyseret.
Forløbet forventes afsluttet medio 2019.
I 2018 betød partnerskabsaftalen med DBU, at
der blev afviklet to store internationale fodboldturneringer i kommunen.
I oktober måned var det en UEFA EM-kvalifikationsturnering for U-17 kvinder med deltagelse
af 4 nationer. Set med danske øjne blev det en
sportslig succes, da det danske landshold vandt
turneringen.
31