Serviceniveau SEL § 41 - merudgifter - Flipbook - Side 10
Hjælpemiddel/bandagist:
Afprøvning, reparation og tilretning af hjælpemidler, som er nødvendig for at kunne anvende
hjælpemidlet falder under ”ydelse af hjælpemidler” i Hjælpemiddelbekendtgørelsens § 24. Befordring i
forbindelse med dette skal derfor behandles og evt. dækkes efter reglerne om hjælpemidler jf.
Servicelovens § 112 ved Sundhed og Omsorg. Der henvises til principafgørelse C-32-08, hvor det
fremgår, at befordringsgodtgørelse i forbindelse med ansøgning om ydelser af hjælpemidler og
forbrugsgoder skal bevilges ud fra den samlede udgift.
Befordringen kan ikke dækkes som en merudgift, uagtet at der gives afslag efter § 112.
Indlæggelse på sygehus:
Udgiften til dækning af befordringsgodtgørelse til/fra sygehus kan bevilges som en merudgift, når
afstanden ml. bopælen og hjemmet er under 50 km. I visse tilfælde kan befordring beregnes ml.
efterskole og sygehuset. Det vil som udgangspunkt være merudgiften til det billigste mulige
transportmiddel, så som bus/tog/bil.
Ansøgning om befordring skal behandles af patientkontoret i regionen, når afstanden til sygehuset er
over 50 km. eller hvis ikke egen bil eller offentlig transport kan benyttes.
Ved befordring i forbindelse med benyttelse af frit sygehusvalg, se også afsnittet ”Ved frit
sygehusvalg”.
Er afstanden til sygehuset over 50 km, skal ansøgning om befordring behandles skriftligt af sygehusets
patientkontor. Vurderer sygehusets patientkontor, at begge forældres tilstedeværelse er nødvendig i
forbindelse med barnets ophold på sygehuset, skal sygehuset (jf. Ministeriets svar til DUKH nedenfor)
bevilge begge forældre den nødvendige befordring eller befordringsgodtgørelse. Det fremgår også, at
forældre kan være berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse, både i situationer hvor
ledsagelsen sker af hensyn til befordringen såvel som opholdet på behandlingsstedet.
Patientkontoret kan bevilge befordring af forskellig art, eksempelvis offentlig transport, taxa, leje af
bil, sygetransport, ambulance og befordringsgodtgørelse.
Sygehuset skal altså tage stilling til befordringen, også selvom forældrene ikke har kørt sammen, og
selvom barnet ikke har kørt med i bilen med den anden forælder. I sygehusets vurdering af
ledsagerens ret til befordring, indgår bl.a. barnets alder og helbredstilstand.
Patientkontoret skal eksempelvis også dække befordring til informationsmøder, såfremt disse anses
for at være en del af behandlingen.
Patientkontorets udregning af befordringsgodtgørelse, skal inddrage hensyn til om eksempelvis
mindreårige patienter er i stand til at tage offentlig transport alene og ikke med medhjælp fra eventuel
ledsager.
Er der i løbet af indlæggelsen behov for, at den ene forælder kører hjem, for eksempel for at se til
søskende, kan en eventuel udgift til befordring behandles som en merudgift. Det vil være begrænset,
hvor ofte den anden forælder har behov for at køre hjem, da vedkommende netop er medindlagt, fordi
der er behov for hans/hendes tilstedeværelse på sygehuset. Den del af befordringsudgiften, som er
opstået som følge af evt. frit sygehusvalg, vurderes ikke at være en nødvendig merudgift.
Der henvises til Sundhedslovens kap. 53 om ’Befordring og befordringsgodtgørelse’, Sundhedslovens
§§ 51-52 i kap. 11 om ’Patientkontorer m.v.’, samt ’Bek. om befordring og befordringsgodtgørelse efter
sundhedsloven’.
Møder og sociale arrangementer:
Kommunen:
Der bevilges som udgangspunkt ikke befordringsgodtgørelse til møder med kommunen
(netværksmøder, familiebehandling, møder med socialrådgiver mv.).
10