Serviceniveau SEL § 41 - merudgifter - Flipbook - Side 11
Skolemøder - Specielle forhold vedr. befordring vurderes individuelt:
Merafstand til skolemøde på specialskole i forhold til skolemøde på normal skole til alle
officielle møder og sociale arrangementer på skolen. (Gælder ikke, hvis forældre og barn bor i
samme by som specialskolen ligger – inden for barnets sædvanlige skoledistrikt)
Antal af officielle skolemøder - over 3 årligt. (Gælder hvis forældre er indkaldt til flere møder
end der sædvanligvis må påregnes og barnet bor i andet skoledistrikt)
Samvær med anden forælder, hvor barnet går i SFO (ikke skole, det er reguleret efter
Folkeskoleloven):
I principafgørelse 32-18 vurderer Ankestyrelsen, at samlivsophævelse ikke er usædvanligt, hvorfor
begge forældre kan have ret til dækning af merudgifter til transport mellem SFO og deres hjem. Dog
skal den udgift, samværsforælderen normalt ville have i forbindelse med at hente sit barn til samvær,
fortsat fratrækkes.
Begge forældre kan således få dækket merudgiften til transport til/fra SFO – IKKE SKOLE, i det
omfang, udgiften overstiger den udgift forældre i samme livssituation har til transport af børn uden
funktionsnedsættelse på samme alder. Forældre i samme livssituation er i denne sammenhæng
forældre, der ikke bor sammen.
Principperne under punkt 3 (se nedenstående) er fortsat gældende:
Barnet transporterer sig selv i offentlig transport.
Forælderen kører barnet i egen bil.
Taxa kan bevilges i særlige tilfælde.
Merudgiften er således forælderens udgift til transport i enten bus, tog, egen bil eller taxa fratrukket
den udgift forælderen under normale omstændigheder ville have til at få sit barn transporteret til
samvær til/fra SFO. Der kan her tages udgangspunkt i, hvordan et barn uden funktionsnedsættelse på
samme alder ville have transporteret sig til samværet til/fra dén SFO, barnet ville have gået i – altså
sædvanligvis SFO’en i nærheden af barnets bopæl. Udgiften fratrækkes den udgift, forælderen nu har
transporten, som er begrundet i, at det kan være dyrere pga. barnets funktionsnedsættelse.
Præcisering i principafgørelsen i forhold til transport mellem skole og forældre:
Det er alene transportudgifter mellem skole og barnets bopælsadresse, der kan dækkes efter
folkeskolelovens regler.
Udgiften til transport mellem skole og samværsforælders adresse kan IKKE dækkes efter
folkeskolelovens regler.
Transportudgifter mellem skole og samværsforælder/bopælsforælder kan IKKE dækkes som
en merudgift.
Visiteret befordring til special-skoleområdet:
(Kan ikke kompenseres efter Servicelovens § 41, da der udtømmende er gjort op med, at skolekørsel
kun kan bevilges jf. Folkeskoleloven. Der henvises til principafgørelse 5-19).
Daginstitution:
Går barnet i et særligt dagtilbud, jf. Servicelovens § 32, er det Dagtilbud og Undervisning, der betaler
transport af barnet til og fra daginstitution. Hvis barnet går i en almindelig daginstitution med støtte,
uden for lokalområdet, kan der efter en konkret vurdering bevilges merudgift til befordring eller taxa
fra hjemmet til daginstitution og retur. Dog er følgende principperne gældende:
Barnet transporterer sig selv i offentlig transport.
Forælderen kører barnet i egen bil.
Taxa kan bevilges i særlige tilfælde.
11