Serviceniveau SEL § 41 - merudgifter - Flipbook - Side 15
Indstilling, tilpasning, vedligeholdelses, reparation og instruktion i korrekt anvendelse af, påhviler i
udgangspunktet den bevilgende myndighed.
Afhjælper følger af funktionsnedsættelsen:
Produkterne letter den daglige tilværelse for barnet/ forældrene, i forhold til en lidelse som er varig og
hvor der ikke er yderligere behandlingsmuligheder. Der kan her være tale om handsker, klude og
lignende som forbrugsgoder (der fungerer som hjælpemiddel). Udstyret skal derfor først og fremmest
ansøges dækket via Sundhed og Omsorg, RKSK, idet der formentlig ikke er tale om en merudgift.
Der henvises principafgørelse 44-18.
Driftsudgifter ved et hjælpemiddel:
Produkterne anvendes til driften af et kommunalt bevilget hjælpemiddel. Driftsudgifter ved
hjælpemidler er udtømmende reguleret gennem hjælpemiddelbekendtgørelsen. Uanset om udgiften
kan bevilges via Sundhed og Omsorg, RKSK eller ej, vil hjælpemiddel-driftsudgifter derfor i
udgangspunktet ikke kunne betragtes som en nødvendig merudgiftsydelse.
Indstilling, tilpasning, vedligeholdelses, reparation og instruktion i korrekt anvendelse af, påhviler i
udgangspunktet den bevilgende myndighed.
Dog er det ikke udelukket at særlig store driftsudgifter, som er ’helt urimeligt store for borgeren’, kan
dækkes som merudgift, om end dette vil være sjældent. I principafgørelse 225-11, som handler om el
til et hjælpemiddel, blev det slået fast, at el for kr. 600,-/ år (2011-beløb) ikke var et uforholdsmæssigt
stort beløb. Der blev derfor givet afslag.
Hjælpemiddelreglerne åbner kun mulighed for dækning af driftsudgifter bevilget efter
hjælpemiddelreglerne, jf. principafgørelse 259-10. I det omfang udgifterne til drift, reparation mv. af
hjælpemidlet skyldes brugen af det frie valg af hjælpemiddel, må udgifterne afholdes af ansøgeren. Det
er eksempelvis tilfældet, hvis der er tale om ekstraordinært hyppige eller dyre reparationer. Det
fremgår af ’Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter
Serviceloven’ § 4 stk. 2.
Beklædning:
Specielt vedr. ekstraordinært slid skal der foretages en individuelt vurdering ud fra barnets lidelse set
i forhold til et almindeligt aktivt barn.
Der henvises til principafgørelse 77-11.
For børn med psykiatriske lidelser kan der f.eks. være tilfælde, hvor barnet bider huller i tøjet, hvilket
kan medregnes som en nødvendig merudgift.
For børn med inkontinens og encoprese vil der ved bevilling af ekstra vask være indregnet ekstra slid i
vasketaksten. Der kan dog herudover være tilfælde, hvor det er nødvendigt at have et større antal
bukser mv. end normalt for at der kan være nok skiftetøj hver dag. Dette kan vurderes at være en
nødvendig merudgift.
Børn med svær eksem kan have behov for ekstra tøj og sko pga. blødning og indsmøring af meget fede
cremer, som ødelægger tøj og sko. Dette kan også være tilfældet for børn med lidelser, som bevirker, at
de udskiller salte fra huden, som nedbryder materialerne, som tøj og sko er lavet af.
Der kan ydes hjælp til merudgiften til tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra
beklædning eller sko, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid. Forældrene skal selv afholde
de sædvanlige udgifter til tøj og fodtøj for aldersgruppen.
Fodtøj, der skal benyttes til at afhjælpe en varig foddeformitet el.lign., skal dog behandles efter
hjælpemiddelbestemmelserne i Servicelovens § 112 ved Sundhed og Omsorg. Ligeledes hjælp til
15