Serviceniveau SEL § 41 - merudgifter - Flipbook - Side 16
anskaffelse af almindeligt fodtøj ydes til personer, som på grund af en størrelsesforskel på fødderne på
mindst to hele skonumre er nødt til at anskaffe to par sko jf. Hjælpemiddelbekendtgørelsen § 19.
Følgende tre kriterier skal lægges til grund i vurderingen af, om de ansøgte udgifter kan betragtes som
merudgifter:
Udgifterne skal være en direkte følge/konsekvens af barnets funktionsnedsættelse.
Det skal være afklaret om udgifterne ikke kan afhjælpes ved guidning, indretning af miljøet
eller ved anvendelse af pædagogiske tiltag (afledning mv.) for at forhindre barnet i at udvise
uhensigtsmæssig adfærd jf. principafgørelse 77-11. Der kan i den forbindelse indhentes
udtalelse fra barnets dagtilbud, skole, SFO, klub i forhold til vurdering af, hvordan barnet
agerer dér og hvad der gøres dér for at forhindre ødelæggelserne.
Udgifterne skal overstige de udgifter, en familie sædvanligvis har til tøj og sko til børn i samme
aldersgruppe.
Det skal indgå i vurderingen, om tøjet er funktionsdygtigt – og/eller der er mulighed for at
lappe det.
Hvis barnet ofte ødelægger sit tøj (eksempelvis klipper eller bider i det), skal det undersøges, hvilke
tiltag, både pædagogiske og praktiske, der har været sat i værk for at undgå dette. Der skal indhentes
udtalelser fra barnets institution/skole el.lign. for at sandsynliggøre, at barnet har samme
vanskeligheder dér som i hjemmet – og hvis de i institution/skole ikke ser det eller undgår adfærden
ad pædagogisk vej, skal dette søges overført til hjemmet. I enkelte tilfælde, hvor forskellige tiltag er
afprøvet i en længere periode og ikke har vist sig tilstrækkelig, kan der være tale om nødvendige
merudgifter.
Forældrene skal selv afholde de sædvanlige udgifter til tøj for aldersgruppen. Der skal her foretages en
konkret og individuel vurdering i forhold til merforbruget af tøj, og merudgiften fastsættes ud fra
dette. Prisniveauet for tøjet skal være svarende til tøj af almindelig god kvalitet, hvorfor der ikke ydes
merudgifter til mærkevarer mv., jf. i øvrigt nedenstående oversigter. Forældrene skal sandsynliggøre
deres køb af tøj til barnet inden for 12 på hinanden løbende måneder – udspecificeret med
beklædningsdel, antal, pris.
Hvis der af en fysioterapeut el.lign. er anbefalet, at forældre skal købe sko med fast hælkappe mv. til
deres barn, og disse sko kan købes i almindelig handel, kan der ikke udelukkende tages udgangspunkt
i nedenstående takster. Endvidere kan det være nødvendigt at indhente udtalelse fra vedkommende
fysioterapeut for at vurdere, om det er anbefalinger eller nødvendigt som følge af
funktionsnedsættelsen.
Tøj som skal udformes på en særlig måde begrundet i barnets funktionsnedsættelse
(deformitet):
Der kan bevilges merudgifter til specialsyet tøj/ændring af tøj, såfremt dette er en nødvendig merudgift som
konsekvens af barnets funktionsnedsættelse.
Det skal altid konkret afsøges om almindeligt tøj kan anvendes, idet specialsyet tøj ikke kan bevilges, blot
fordi der er det mest hensigtsmæssige – det skal være nødvendigt.
Oplysninger/yderligere dokumentation indhentes ved læge/sygehus og udtalelse fra skole/SFO m.v.
Ekstraordinært slid begrundet i barnets fysiske handicap (f.eks. skinner eller korset):
Såfremt det er dokumenteret, at der er ekstraordinært slid på tøjet, begrundet i barnets fysiske handicap –
eksempelvis ved brug af skinner eller korset – kan de ekstra udgifter bevilges som merudgifter. Dette med
udgangspunkt i en konkret vurdering af merforbrug på baggrund af familiens oplysninger.
Udskiftning af garderobe begrundet i sygdom eller ulykke (f.eks. cancer):
Der kan dækkes merudgifter hertil, såfremt behovet er lægeligt dokumenteret.
16