Serviceniveau SEL § 41 - merudgifter - Flipbook - Side 23
Hvis der er gentagne ekstra reguleringer ud over 1-2 dagligt, bør forældrene henvises til at kontakte
diabetessygeplejersken, med henblik på eventuel regulering af medicinering.
Der henvises til principafgørelse 111-15.
Befordring:
Der henvises til punktet vedrørende befordring.
Parkeringsudgift:
Skal sandsynliggøres ved dokumenterede udgifter.
Behandlingsredskaber:
Behandlingsredskaber og tilbehør/driftsudgifter til disse bevilges og betales af sygehuset/Regionen
iht. Sundhedsloven.
Diabeteshjælpemidler:
Injektions- og testmateriale ansøges som diabeteshjælpemidler ved Sundhed og Omsorg iht.
Serviceloven § 112.
Udstyr og tilbehør til hjælpemidler og behandlingsredskaber:
Der kan ikke iht. Serviceloven § 41 dækkes tilbehør og udstyr, hvor behovet opstår som følge af
anvendelse af et:
-
Bevilget behandlingsredskab (udgiften skal søges ved Sundhedsvæsnet)
Bevilget hjælpemiddel (udgiften skal søges ved Sundhed og Omsorg efter § 112)
Batterier:
Specielt ang. batterier til blodsukkermåleapparat, kan dette ikke bevilges iht. SEL § 41.
Der henvises til principafgørelse 80-10:
Almindelige batterier til et blodsukkermåleapparat kunne ikke bevilliges som en merudgift efter
serviceloven.
Ankestyrelsen fandt, at det ikke var hensigten med servicelovens bestemmelse om merudgifter, at den
skulle dække udgifter som en særbestemmelse havde taget stilling til ikke kunne dækkes.
Da området for betaling af batterier til et hjælpemiddel er detaljeret afgrænset i
hjælpemiddelbekendtgørelsen, fandtes der ikke grundlag for at antage, at lovgiver havde tilsigtet at
udvide området for bevilling, således at batterier til et blodsukkermåleapparat bevilliget som et
hjælpemiddel skulle kunne dækkes efter merudgiftsreglerne.
Apoteksprodukter:
Der henvises til principafgørelse 44-18 omhandlende apoteksprodukter, hvor der bl.a. står:
Ankestyrelsen vurderer, at plastre, engangshandsker, engangsvaskeklude, gaze, gazeservietter,
cremer, vådservietter, håndsprit, spritservietter og andre tilsvarende produkter er forbrugsgoder, da
de er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige
befolkning som målgruppe.
Produkterne er således ikke fremstillet specielt til at afhjælpe en nedsat funktionsevne, som det er
tilfældet med hjælpemidler, men kan i en række tilfælde udgøre den kompensation, som personer med
nedsat funktionsevne har behov for.
Produkterne skal vurderes efter servicelovens regler om forbrugsgoder til afhjælpning, hvis
produkterne i den konkrete situation skal afhjælpe en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Produkterne skal vurderes efter servicelovens regler om nødvendige merudgifter, hvis de i den
23