Serviceniveau SEL § 41 - merudgifter - Flipbook - Side 30
Stk. 3. Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, fx til drift, rengøring eller
vedligeholdelse, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 4. Der ydes hjælp til batterier til brug for hjælpemidler bevilliget efter § 112 i lov om social service,
som ikke kan købes i almindelig handel, eller som ikke kan eller bør udskiftes af ansøgeren.
Stk. 5. Der ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end en
årlig udskiftning. Ansøgeren betaler selv udgifterne til den første årlige udskiftning.
Stk. 6. Hjælp til førerhunde omfatter tillige et årligt beløb til dækning af løbende nødvendige udgifter
til førerhunden.
”36. Der ydes … normalt ikke hjælp til dækning af udgifter, der følger af brug af hjælpemidlet, f.eks. til
drift (alm. batterier, opladning af elektriske hjælpemidler), rengøringsmidler og almindelig
vedligeholdelse.” Udgangspunktet er således, at borgeren skal regne med løbende selv at betale
udgifter i dagligdagen til drift, vedligeholdelse og rengøring. Praksisnyt nr. 79 fra DUKH.
Reparation af boligændring efter § 116:
Borgeren skal selv afholde udgifter til almindelig reparation og vedligeholdelse af en bevilget
boligændring. I ganske særlige tilfælde kan der gives hjælp til lovpligtige serviceeftersyn, f.eks. af lifte,
elevatorer, og til reparation af en bevilget boligændring, hvis udgiften til serviceeftersyn og reparation
i det konkrete tilfælde må anses som en nødvendig merudgift som følge af funktionsnedsættelsen.
Hjælpen gives da efter servicelovens § 41.
Reservehjælpemidler:
Der kan ydes hjælp til et reservehjælpemiddel efter behov.
Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering af behovet for et reservehjælpemiddel.
Situationer, hvor det kan anses for hensigtsmæssigt at bevilge et reservehjælpemiddel, er fx:
- Behov for et hjælpemiddel både i hjemmet og i institutionen (fx skole eller dagtilbud eller tilbud for
voksne) og hjælpemidlet ikke uden væsentligt besvær kan fragtes frem og tilbage mellem hjem og
institution, og den pågældende institution ikke er forpligtet til at stille hjælpemidlet til rådighed.
- Hvis et hjælpemiddel er nødvendig under midlertidige ophold uden for hjemmet, fx i sommerhus,
og hjælpemidlet er meget vanskeligt at bringe frem og tilbage.
- Ved personlige hjælpemidler som kompressionsstrømpe, brystprotese, støttekorset, fodtøj, paryk
og andre kropsbårne hjælpemidler, hvor det af hygiejniske grunde er nødvendigt med
reservehjælpemiddel.
Bekendtgørelse 1247/2017, § 4 stk. 1
Indlæggelse:
Der kan være situationer, hvor sygehuset af hensyn til behandlingen, beder begge forældre være til
stede under dele eller hele barnets indlæggelse. Når sygehuset vurderer, at det af hensyn til
behandlingen, eller for på anden måde at udføre sin virksomhed, er påkrævet for begge forældre at
være til stede, vil sygehuset skulle tage stilling til udgifterne forbundet herved, før kommunen kan tage
stilling til merudgifterne. Sygehuset skal først tage stilling til om der kan ydes dækning af udgifter til
befordring, overnatningsgodtgørelse og time- og dagpenge til den anden forælders ophold/besøg på
sygehus i forbindelse med barnets indlæggelse. Dette uanset om indlæggelsen sker i Danmark eller i
udlandet.
30