Serviceniveau SEL § 41 - merudgifter - Flipbook - Side 33
befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven er opfyldt. Af § 23, stk. 1 i bekendtgørelsen
fremgår følgende: ”En ledsager til en patient, der modtager befordringsgodtgørelse efter reglerne i
kapitel 1-3, har ret til befordringsgodtgørelse, når ledsagelsen er nødvendig (understreget her) på
grund af patientens alder eller helbredstilstand".
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 9. februar 2015 til DUKH oplyst, ”at ledsagere af
patienter ikke kun er berettiget til ydelser efter befordringsbekendtgørelsen, hvis ledsagelsen er
nødvendig i forbindelse med selve befordringen, men også hvis den er nødvendig i forbindelse med
opholdet på behandlingsstedet.”
Ministeriet har endvidere oplyst følgende: ”I tilfælde af, at sygehuset ud fra en faglig vurdering har lagt
til grund, at begge forældres ledsagelse er nødvendig for barnets ophold på sygehuset, er begge
forældre således berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med ledsagelsen af
barnet. Dette gælder uanset, om begge, den ene eller ingen af forældrenes ledsagelse er påkrævet i
forhold til at sikre forsvarlig befordring af barnet”.
Ministeriet har i brevet af 9. februar 2015 endvidere oplyst, at retsstillingen er den samme, uanset om
der er tale om en behandling (operation) i Danmark eller i udlandet.
Det betyder, at såfremt lægen på sygehuset vurderer at det er nødvendigt, at begge forældre er tilstede
ved behandlingen i udlandet, skal sygehuset/regionen yde befordringsgodtgørelse og dække opholdet
for forælder nr. 2.
Jogger:
I vurderingen af, om der er grundlag for bevilling af en jogger, skal det afdækkes, om joggeren
afhjælper barnets varige funktionsnedsættelse – eksempelvis hvis den skal anvendes som daglig
transport til institution, skole el.lign. eller til længere ture, fordi barnet ikke kan gå eller benytte
offentlig transport som følge af sin funktionsnedsættelse. I tilfælde hvor joggeren vurderes at afhjælpe
barnets funktionsnedsættelse, skal ansøgningen behandles efter hjælpemiddelbestemmelserne i
Servicelovens § 112 ved Sundhed og Omsorg, RKSK.
Hvis joggeren udelukkende skal anvendes i fritiden, skal ansøgningen behandles som en merudgift.
Ved vurderingen skal det afdækkes, hvordan barnet/familien i øvrigt har mulighed for at komme
ud/rundt i fritiden. Ved vurderingen skal der lægges vægt på, om familien er bevilget en handicapbil,
en cykel og/eller en kørestol til barnet, og om de således er tilstrækkeligt kompenseret for behovet for
at komme rundt med barnet i fritiden ved bevillingen af hjælpemiddelbil, cykel og kørestol.
Klub:
Hvis dit barn går i 4., 5. eller 6. klasse kan der i nogle områder i kommunen tilbydes en plads i en klub.
Der sker ikke automatisk overflytning til klub, da en klubplads ikke er et pasningstilbud, og der er ikke
fremmødekontrol.
Egenbetalingen til ophold i klub kan i nogle tilfælde dækkes som en merudgift.
For at kunne vurdere, om der er en merudgift forbundet med ophold i klub, skal der tages kontakt til
pladsanvisningen og få oplyst, hvor mange børn/unge ud af barnets årgang, der er tilmeldt klub i det
skoledistrikt, hvor barnet har bopæl.
Er ca. halvdelen eller mere af årgangen tilmeldt klub vil der ikke være en merudgift forbundet med
egenbetalingen til ophold i klub, da det således er sædvanligt for andre familier i samme livssituation
at benytte klub.
Er under halvdelen af årgangen tilmeldt klub skal det undersøges, om opholdet i klubben er nødvendig
for barnet med funktionsnedsættelse, herunder om barnet er i klubben, fordi det ikke kan være alene
33