Serviceniveau SEL § 41 - merudgifter - Flipbook - Side 36
Kursus:
Kurser til forældre
Merudgifter til handicaprelaterede kurser til forældrene kan bevilges, såfremt kurset er nødvendigt
for, at forældrene bliver i stand til at have barnet eller den unge i hjemmet, passe og pleje, opdrage og
kommunikere med barnet eller den unge jf. Vejledning nr. 9007 af 7. januar 2014 punkt 188. Det kan
dreje sig om kurser, der giver familien indsigt i de forskellige funktionsnedsættelser eller lidelser, i
hvilken virkning det har på barnet eller den unge, og hvordan familien kan mestre de problemer, der
kan opstå mv. I vurdering af, om et kursus er en nødvendig merudgift, indgår omfanget af barnets
funktionsnedsættelse, og herved forældrenes behov for at komme på kursus, kursusprogrammets
faglige indhold og kvalitet i forhold til barnets funktionsnedsættelse, samt hvilke andre kurser
forældrene har deltaget i. Har forældrene eksempelvis netop afsluttet et vejledningsforløb i børne- og
ungdomspsykiatrien, skal dette også tages med i vurderingen af behovet. Endvidere om behovet kan
dækkes ved at tilbyde forældrene vejledning efter Servicelovens § 11, stk. 3
For at begge forældre kan passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet/den unge, er det vigtigt,
at begge deltager i kurser af ovennævnte art. Kurserne giver begge forældre kompetencer og vil ofte
være en forudsætning, for at de begge kan bevare den nære kontakt med barnet/den unge.
Behovet for kurser/temadage vil altid afhænge af en konkret vurdering og følgende kan indgå som
vurderingsgrundlag:
Er der tale om en ny diagnose?
Barnets alder/funktionsniveau i forhold til indholdet af kurset
Er der tale om skolestart?
Er der tale om ung/teenager?
Har forældrene mulighed for deltagelse i forældregrupper/-møder på barnets skole eller
daginstitution?
Har søskende mulighed for at deltage i søskendekurser?
Får forældrene orientering om handicappet andre steder (læge, handicapteam,
småbørnsvejleder, internettet m.v.)?
Ved bevilling skal der være fokus på, at hvert nyt kursus indeholder nye elementer og dermed ikke er
en gentagelse af et tidligere kursusindhold.
Der kan som udgangspunkt bevilges kurser af maksimalt en weekends varighed, da dette vil kunne
imødekomme formålet med bevillingen af forældrekurserne.
Kurser til barnepiger
Kan som udgangspunkt ikke bevilges som nødvendig merudgift jf. Servicelovens § 41, med mindre
socialrådgiveren vurderer, at der er et særligt behov for opkvalificering.
Ledsagekort:
Ledsagekort kan ansøges ved Handicap.dk og udgiften dertil kan ikke bevilges som en nødvendig
merudgift jf. Servicelovens § 41.
Legetøj:
Der kan ydes tilskud til merudgifter til speciallegetøj, der er fremstillet særligt til børn med handicap,
og som ikke kan købes i almindelig handel. Det er en individuel vurdering ift om det
specialfremstillede legetøj er dels en nødvendig udgift og dels en merudgift ift forældres normale køb
af legetøj til et barn uden handicap.
36