Serviceniveau SEL § 41 - merudgifter - Flipbook - Side 37
Magnetsele:
En magnetsele er en sele, der sættes ud over en almindelig sikkerhedssele, så brugeren ikke selv kan
åbne selen.
Følgende skal være opfyldt:
Forælderen skal have opnået tilladelse fra Færdselsstyrelsen til anvendelse af selen. Forældrene skal
selv stå for udfyldelse af skemaet. (Færdselsstyrelsen vil bede forælderen om følgende: 1)
Samtykkeerklæring fra familie/værge, 2) Lægeerklæring, 3) Ansøgning om tilladelse til at benytte en
magnetsele, 4) Beskrivelse af konsekvenser for borgeren hvis ikke der anvendes en magnetsele.).
ALLE tænkelige støttetiltag under kørslen og pædagogiske veje skal være udtømte, før vi godkender
magnetsele som nødvendig merudgift. Idet der er tale om en fastspænding af barnet, anser vi
magnetselerne som meget indgribende, og alle andre alternativer skal afprøves først. Vi beder derfor
om udtalelse, som kan belyse hvilke tiltag der er afprøvet i forhold til kørslen.
Magnetseler skal herudover vurderes som følger:
Kørsel i egen bil eller barnets handicapbil:
Selen kan ikke bevilges: Der kan ikke bevilge magnetsele og lignende til brug i forbindelse med
forældrenes kørsel med barnet i egen bil eller handicapbil. Dette vil skulle ansøges og evt. dækkes via
reglerne om hjælpemidler eller forbrugsgoder. I dette tilfælde et forbrugsgode, som optræder som et
hjælpemiddel.
Kørsel i taxa bevilget af Socialrådgivningen (fx til SFO):
Selen kan bevilges, hvis kriterierne i øvrigt er opfyldt: Der kan bevilge magnetsele og lignende til brug i
forbindelse med befordring i taxa bevilget af RKSK. Det kan bevilges fordi vi sidestiller denne kørsel
med forældrenes egen kørsel, og dermed med en forsørgelsesudgift. Vær dog opmærksom på, at hvis
også selen er til brug i forbindelse med kørsel i egen bil eller handicapbil, så er det
hjælpemiddelreglerne som skal anvendes.
Magtanvendelsesreglerne gælder ikke på samme vis for hjemmeboende børn, som for anbragte børn.
Derfor er det ikke udelukket for forældre at anvende magnetseler eller lignende, såfremt de relevante
tilladelser i øvrigt kan opnås.
Selen som bevilges, er bevilget til barnet og følger barnet.
Kørsel til både til taxakørsel, såvel som kørsel i egen bil eller barnets handicapbil:
Selen kan i udgangspunktet ikke bevilges: Idet magnetselen også skal anvendes i forbindelse med
kørsel i egen bil eller handicapbil, skal selen ansøges dækket via reglerne om hjælpemidler eller
forbrugsgoder. I dette tilfælde, et forbrugsgode som optræder som et hjælpemiddel.
Hvis barnet har ret til selen efter reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder, kan selen følge barnet
og medbringes til brug i taxa. (Hvis selen er godkendt til det).
Hvis ikke barnet har ret til selen efter reglerne om hjælpemidler og forbrugsgoder, vil det afhænge af
en konkret vurdering, om selen så kan bevilges efter merudgiftsreglerne.
Hvis der gives afslag på sele efter reglerne om forbrugsgoder, med henvisning til at selen er for billig,
begrunder det ikke, at selen kan bevilges som merudgift. Merudgiftsreglerne kan ikke kompensere for
eventuelle afslag efter anden lovgivning.
37