Serviceniveau SEL § 41 - merudgifter - Flipbook - Side 39
Vurderingen foretages, jf. Servicelovens § 11 og § 52, såfremt behovet ikke imødekommes af andre
bestemmelser, herunder eksempelvis Sundhedsloven, Aktivloven eller via de forskellige
handicapforeninger.
Rengøring / praktisk bistand i hjemmet:
Som udgangspunkt kan der ikke bevilges rengøring som aflastning til forældre, idet rengøring er en
nødvendig aktivitet i alle husstande og behovet for rengøring ikke er afledt af barnets funktionsnedsættelse.
Det bør i stedet vurderes, om der kan ydes støtte til praktisk hjælp jf. Servicelovens § 83.
Der henvises til principafgørelse 75-16.
Såfremt der er ekstra behov for rengøring, som en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse/lidelse
og barnets funktionsnedsættelse vil blive forværret, hvis ikke der gøres ekstra rent, kan der efter en konkret
og individuel vurdering bevilges rengøring.
Et eksempel herpå kan være et barn, hvor det lægeligt er dokumenteret, at der kræves ekstra rengøring i de
rum, barnet opholder sig, eller hvis barnets/den unges funktionsnedsættelse medfører et ekstraordinært
stort behov for rengøring, eksempelvis ved uhensigtsmæssig omgang med egen afføring. I disse situationer
kan der bevilges merudgifter til rengøring.
Der vil som hovedregel kunne ydes timebetaling svarende til taksten i et autoriseret rengøringsfirma.
Der kan dog, såfremt det vurderes som afløsning / aflastning til forældrene, bevilges rengøring jf.
Servicelovens § 84 efter konkret, individuel vurdering af kommunens visitator. Afgørelsen tager
udgangspunkt i det niveau for rengøring som svarer til kommunens serviceniveau på området.
Der henvises til principafgørelse 67-17 og 85-13.
Tilbehør ved sondeernæring:
Som udgangspunkt kan der ikke bevilges merudgiftsydelse jf. Servicelovens § 41 til forældres
egenbetaling til sondeernæring til børn, der udelukkende ernæres via sonde.
Det fremgår af Sundhedsloven § 159 og Bekendtgørelse om tilskud til ernæringspræparater nr. 1491
af 14. december 2006, at der ydes regionalt tilskud på 60 % til ernæringspræparater, som er ordineret
af en læge på ”grøn recept” i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse. Det er dog en
betingelse, at ernæringspræparaterne er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Der henvises i øvrigt til
Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier nr. 9007 af 7. januar 2014 pkt. 175.
Det fremgår desuden af Vejledning om tilskud til lægeordinerede ernæringspræparater
(sondeernæring mv.) nr. 115 af 8. december 2006, at ”for en del patienter erstatter
ernæringspræparater fuldstændigt almindelig ernæring i en periode. Tilskuddet er fastsat til 60 % af
patientens udgift til ernæringspræparater m.m. De resterende 40 % vil svare til den gennemsnitlige
udgift til almindelig ernæring. Et tilskud på 60 % dækker således gennemsnitligt patientens merudgift
til ernæringspræparater m.m.”.
Da egenbetalingen ovenfor er udregnet, så den svarer til normale udgifter til kost, såfremt personen
alene ernæres af sondemad, kan egenbetalingen som udgangspunkt ikke anses for at være en
merudgift ved forsørgelsen af barnet i hjemmet.
Der kan dog være børn, der også får almindelig kost ved siden af deres sondeernæring. Her skal
forældrene oplyse, hvad barnet i øvrigt spiser, og sandsynliggøre deres merudgift til kost til barnet. I
nogle tilfælde vil der ikke være en merudgift forbundet hermed, idet barnet får mindre sondemad, og
familien dermed vil have en mindre udgift til sondeernæringen.
Til brug for beregning af en gennemsnitlig udgift til kost til et barn kan man benytte KL’s takster jf.
Vederlag mv. samt vejledende satser for lommepenge, arbejdsvederlag mv. til børn og unge i formidlet
39