Serviceniveau SEL § 41 - merudgifter - Flipbook - Side 8
Merudgiften kan i nogle tilfælde bestå af forskellen i aflønning af barnepige for barnet med handicap
og et normalt barn. (Kan forekomme hvor der er behov for at ansætte en voksen kvalificeret barnepige
pga. barnets handicap, men hvor der også normalt ville være behov for en barnepige fx op til og med 3.
klasse / ca. 10 – 11 år).
Der skal fratrækkes egenbetaling ved brug af barnepige, som passer flere børn samtidigt i familien,
end barnet med handicap. Eventuelle fratræk i timelønnen skal skrives til sekretæren i forbindelse
med oprettelse på lønkontoret. Der beregnes 60,- kr. pr. time til en normal barnepige. Ligeledes skal
det fremgå af afgørelsen.
Der henvises til principafgørelse 93-09.
Befordring:
Der kan bevilges befordringsgodtgørelse jf. Servicelovens § 41 med statens lave takst. Der bevilliges
iht. korteste afstand, målt via krak.dk.
Aflastning:
Der kan bevilges merudgiftsydelse til transport til og fra døgnaflastning som følger:
Aflastning bevilget jf. Servicelovens § 84, jf. § 44:
Befordringsgodtgørelse eller taxa kan bevilges efter Servicelovens § 84 som en følgeudgift.
Aflastning bevilget jf. Servicelovens § 52.3.5:
Jf. principafgørelse 85-12 kan bevilges kørsel til/fra aflastning bevilges efter Servicelovens § 41
(hvis barnet er omfattet af målgruppen herfor), såfremt det er vurderet, at forældrene under
normale omstændigheder selv ville have kørt barnet frem og tilbage (herunder at ressourcer,
midler mv. til at kunne transportere barnet er til stede). Her er der behov for en individuel
vurdering i forhold til, om der skal bevilges befordringsgodtgørelse eller taxa.
Befordringsgodtgørelse bevilges som en følgeudgift til aflastningen efter § 52a, såfremt det er
aflastningsfamilien, der skal hente/bringe barnet.
Endvidere bevilges befordringen efter § 52a, hvis forældrene ikke har ressourcerne og
midlerne til selv at transportere barnet, eller der er sociale problemstillinger hos forældrene
(fx misbrug, psykisk sygdom mv.). hvor forældrenes egne vanskeligheder forhindrer, at de vil
kunne transportere deres barn uagtet foranstaltningen.
Behandling på sygehus/speciallæge:
Befordringsgodtgørelse i forbindelse med ambulante besøg og indlæggelser på sygehus og ved
speciallæge skal ansøges dækket ved regionens kørselskontor, såfremt afstanden fra bopælen til
sygehuset/ speciallægen er over 50 km., samt i situationer hvor befordringen af hensyn til barnets
vanskeligheder eller ledsagelsen ikke kan ske med offentlig befordring eller egen bil uanset afstanden
mellem bopæl og sygehus. Når regionen dækker kørslen, skal barnet være med i bilen. Såfremt
forældrene selv skal til tilbagemelding på behandling, sociale besøg (2 – 3 gange pr. uge, dog efter en
individuel konkret vurdering) under indlæggelse m.m. så vil kørslen kunne søges dækket dækkes som
en nødvendig merudgift, da regionen ikke betaler denne form for kørsel.
Bemærk at ovennævnte også gælder for udredning, behandling, kurser mv. på både somatiske som
psykiatriske hospitaler.
Regionens befordring kan i visse tilfælde tage udgangspunkt i afstanden mellem den unges efterskole
og sygehuset/ speciallægen. I bekendtgørelsen om befordring opereres der henholdsvis med begrebet
’bopæl’ såsom som barnets ’faste bopæl’, hvilket kan være stedet, hvor barnet tager ophold længere
end tre måneder, fx efterskole.
8