WEB - At vaere plejefamilie i RKSK rev. jan. 2024 - Flipbook - Page 13
børneergoterapeuternes visitation telefonisk og beder om et ansøgningsskema. Dette
da der er udfordringer med at søge via borger.dk, for et anbragt barn.
Konfirmation/nonformation
Der kan udbetales midler til beklædning jf. gældende takster fra KL.
Kommunen yder et tilskud på op til 250 kr. pr. kuvert til maks. 25 kuverter til
konfirmationsfest.
Tilskuddet skal betragtes som en økonomisk ramme, inden for hvilken man selv
bestemmer de nærmere omstændigheder for konfirmationsfesten.
Beløbet udbetales efter dokumentation for afholdelse af
konfirmationen/nonfirmationen.
Kostbeløb/kostpenge ved weekends og ferier
Statens takst for kostbeløbet trækkes fra kost- og logi beløbet ved plejefamiliens ferie
over 3 døgn uden plejebarn.
Hvis barnet er på samvær i 3 døgn eller herover, udbetaler plejefamilien kostbeløbet
til forældrene. Dette kan gøres kontant eller via overførsel/mobile pay.
Kurser og supervision til plejeforældre
Plejefamilien har ret og pligt til deltagelse i minimum 2 undervisningsdage pr. år.
Beslutning om kursus– og undervisningsdage træffes i samråd mellem
Familieplejeteamet og Anbringelses- og Hjemgivelsesteamet. Anbringelses- og
Hjemgivelsesteamet har bevillingskompetencen ift. eksterne kurser.
Plejefamilien tilbydes supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang.
Supervision ydes både af Ringkøbing-Skjern Kommune, Familieplejeteamet, og af
ekstern supervisor.
Der ydes ikke tabt arbejdsfortjeneste til supervision og kurser.
Logi
Møbleret værelse med seng, sengetøj, linned, legetøj og lign. stilles til rådighed og
fornyes af plejefamilien.
Spædbørnsting kan udlånes af Ringkøbing-Skjern Kommune og skal afleveres igen
efter brug. Plejefamilien er ansvarlige for at returnere autostole, klapvogne,
barnevogne, bæreseler og lign. der er bevilliget som udlån.
Mobiltelefoni
At have en mobiltelefon anses i dag som et almindeligt forbrugsgode fra barnet er ca.
10 år. Der er forskel på, fra familie til familie, hvornår et barn får sin første
mobiltelefon. Køb af almindelig mobiltelefon forventes indeholdt i omkostningsbeløbet,
og der ydes ikke tilskud hertil.
Vær opmærksom, når der oprettes et abonnement til barnet ift. hvis navn
abonnementet er oprettet i. I tilfælde af, at der sker et skift i anbringelsessted og
abonnementet er oprettet i en plejeforælders navn, så er det vigtigt at få opsagt
abonnementet. Tal evt. med dit teleselskab herom.
Studenterfester/svendegilder og lign.
Der gives ikke tilskud til ovenstående. Der skal spares op til en fest og andre udgifter
forbundet med afslutning af ungdomsuddannelse ud af omkostningsbeløbet. Den unge
over 18 kan evt. selv bidrage hertil.