WEB - At vaere plejefamilie i RKSK rev. jan. 2024 - Flipbook - Page 15
Generelle informationer
Akutopgaver som akutplejefamilie
Når man modtager et barn i akutpleje, aflønnes opgaven med 7 vederlag i de første
14 dage. Hvis barnet skal blive mere end 14 dage, aflønnes opgaven typisk med enten
4 eller 6 vederlag, men det vil altid bero på en konkret, individuel vurdering.
Når en anbringelse sker akut, vil der typisk være en del ting, der ikke er afklaret,
herunder barnets tøj og ting, skole/dagtilbud, samvær med forældre og lign. Disse
ting må løbende afklares med sagsbehandler og familieplejekonsulent.
Hvis der pludselig, under den akutte anbringelse, skulle opstå en akut og alvorlig
situation (ikke sundhedsmæssig, så er det vagtlægen) vedr. plejebarnet udenfor
almindelig arbejdstid, kan man kontakte den sociale bagvagt via politiet på tlf. 114.
Bemærk, at det kun er i helt akutte tilfælde, at den sociale bagvagt skal benyttes.
Barnets lov
Barnets lov er trådt i kraft 01.01.2024. Det er sagsbehandles efter denne lov, når der
træffes afgørelse om anbringelse af et barn/en ung. Læs mere på social-bolig og
ældreministeriets hjemmeside: Link til social, bolig og ældreministeriet vedr. barnets
lov
Barnets plan / ungeplanen
Der skal udarbejdes en Barnets plan (eller en ungeplan for unge over 16 år) i
forbindelse med en anbringelse. Planen skal foreligge senest 3 måneder efter
anbringelsen. Planen er barnets/den unges, og skal indeholde barnets ønsker for
fremtiden. Derudover skal den indeholde mål for hvad der skal arbejdes med under
anbringelsen.
Inddragelse/tilsyn
Der afholdes som minimum en børnesamtale med barnet højst 3. mdr. efter
anbringelsen og derefter mindst hver 6. mdr. dvs. i forbindelse med opfølgningen på
anbringelsen (det personrettede tilsyn). Det personrettede tilsyn foregår som
udgangspunkt efter aftale med anbringelsesstedet, men det kan også i særlige
tilfælde foretages uanmeldt.
Barnet har altid ret til at have en bisidder med til børnesamtalen jf. Barnets Lov § 6.
Dette kunne være en pædagog eller lærer. Det må ikke være anbringelsesstedet eller
biologiske forældre, som er bisidder under børnesamtalen. Der kan i særlige tilfælde
gives lov til, at anbringelsesstedet deltager som bisidder, hvis det vurderes at være
hensigtsmæssigt i forhold til barnets tryghed.
Inder der træffes afgørelser, fx samværsafgørelser, så skal barnets inddrages.
Bevillinger
Det er vigtigt at alle udgifter, som I som plejefamilie måtte have, der ikke er indeholdt
i omkostningsbeløbet, altid er aftalt på forhånd med sagsbehandler.
Familierådgivningen dækker ikke udgifter, som I som plejefamilie har påtaget jer,
uden det er godkendt/bevilget af sagsbehandler.
Hjemgivelse/ forældrenes begæring om hjemgivelse
Ophør af anbringelse/hjemgivelse: Som udgangspunkt skal vi som forvaltning sikre, at
en given indsats ophører når formålet er opnået. Denne vurdering foretages løbende,
både ved børnesamtaler, opfølgningsmøder og i dialog med jer som plejefamilie.