WEB - At vaere plejefamilie i RKSK rev. jan. 2024 - Flipbook - Page 19
Den 1. juli 2019 trådte en række nye regler i kraft på plejefamilieområdet. Det
fremgår herefter af Barnets Lov § 56 stk. 2, at alle kommuner skal give en intensiv
støtte til plejefamilier i begyndelsen af en anbringelse, det vil sige i det første år,
plejefamilien har barnet eller den unge anbragt hos sig.
Støtten skal som udgangspunkt iværksættes inden for det første halve år barnet er
anbragt. Hensigten med den intensive støtte er at give plejefamilieområdet et fagligt
løft, så anbringelser kommer godt fra start, og at sammenbrud forebygges. Som
plejefamilie vil du få nærmere information om ovenstående af din
familieplejekonsulent.
Ungestøtte (tidl. efterværn)
Ungestøtte ydes jf. Det Strategiske Anbringelses- og Hjemgivelsesgrundlag i
Ringkøbing-Skjern kommune, hvoraf følgende fremgår:
Ringkøbing-Skjern kommune vurderer behovet for efterværn og bevilliger dette i
henhold til gældende lovgivning. Hovedreglen i Ringkøbing-Skjern kommune er dog,
at anbringelse ud over det 18 år som hovedregel ikke bliver forlænget. Efterværn
ydes efter en konkret vurdering af den unges udviklingsmuligheder. Der vil ofte være
tale om, at man knytter en kontaktperson til den unge.
Det betyder at:
• Der ydes efterværn når det anses for væsentligt, af hensyn til den unges
uddannelses-, arbejds- eller boligforhold
• Efterværn kun kan tilbydes, når der er tale om ganske særlige situationer, som
ikke kan imødekommes i de lokale forebyggende behandlingstilbud, eller når
der er tale om kriminalitet, der har ført til dom eller ungdomssanktion
• Der skal, når den unge fylder 16 år, påbegyndes en drøftelse med den unge og
anbringelsesstedet om udslusning/afslutning af indsatsen
• Den endelige afgørelse om hvorvidt den unge er omfattet personkredsen for
efterværn skal træffes ved det 17,5 år
• Afhængig af den unges vanskeligheder inddrages enten Beskæftigelse eller
Handicap og Psykiatri i den videre proces, og tager stilling til den fremtidige
støtte og forsørgelse
Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge / magtanvendelse
Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge omfatter:
•
•
•
Alle anbringelsessteder
Alle anbragte børn og unge under 18 år
Plejeforældre og pædagogisk personale
Lov om voksenansvars § 3 omhandler, at man som plejefamilie både har pligt til at
varetage den daglige omsorg for det anbragte barn, og at man samtidig har adgang til
mindre indgreb for at beskytte barnet:
1. Pligten til at varetage den daglige omsorg for barnet/den unge, herunder opfylde
barnets og den unges behov for tryghed, omsorg og beskyttelse, og
2. Adgangen til i den forbindelse at foretage nødvendige mindre indgreb i barnets
eller den unges selvbestemmelsesret for at sikre barnets eller den unges
interesser