WEB - At vaere plejefamilie i RKSK rev. jan. 2024 - Flipbook - Page 2
Indledning
Denne pjece henvender sig til plejeforældre som allerede samarbejder med
Ringkøbing-Skjern Kommune eller som overvejer at gøre det.
Hensigten med pjecen er at give et overblik over relevante oplysninger i forbindelse
med arbejdet som plejefamilie i Ringkøbing-Skjern Kommune. Samtidig indeholder
pjecen en række oplysninger om de regler og retningslinjer, som vi arbejder med i
Ringkøbing-Skjern Kommune.
Det er kommunens opgave at søge at sikre, at børn og unge som har behov for særlig
støtte, får en tryg opvækst. Dette kan bl.a. ske ved en anbringelse i en plejefamilie,
eller ved at bevilge et støtteophold.
Langt de fleste anbringelser sker i et samarbejde med barnets familie, men det kan i
nogle tilfælde være nødvendigt at gribe ind med en anbringelse mod forældrenes vilje
for at sikre barnets udvikling og sundhed.
Når I som plejefamilie indgår i et samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune vil vi
opfatte jer som en ligeværdig samarbejdspartner, der på lige fod med andre
samarbejdspartnere, bidrager med jeres faglige refleksioner, synspunkter og
observationer. Vi forventer, at I tilgår opgaven professionelt og nøgternt til gavn for
det enkelte barn.
Familierådgivningen, marts 2024