WEB - At vaere plejefamilie i RKSK rev. jan. 2024 - Flipbook - Page 3
Plejevederlag, ansættelse og kontrakt.
Plejevederlag og supplerende ydelser
Plejefamilier får ikke løn, men honoreres i vederlag og ydelser til dækning af
plejefamiliens omkostninger (kost, logi og daglige fornødenheder). Plejefamilien skal
betale skat af plejevederlaget, mens godtgørelsen for plejefamiliers omkostninger er
skattefri.
I aflønningen i vederlag, som man får som plejefamilie, er der ikke indeholdt
arbejdsgiverbetalt pension.
Familierådgivningen i Børn og Familie i Ringkøbing-Skjern Kommune baserer
fastlæggelsen af ydelser efter KL’s vejledning, som findes bagerst i denne pjece.
Fastsættelse af vederlag ud fra en gennemsnitsmodel med
niveauinddeling af vederlag
I Ringkøbing-Skjern kommune arbejdes der fra og med oktober 2018 ud fra en
politisk vedtaget gennemsnitsmodel med niveauinddeling af vederlag.
Gennemsnitsmodelen er et udtryk for en gennemsnitlig vederlags fastsættelse over en
4 årig periode. Der tages udgangspunkt i barnets behov og en faglig vurdering af den
formodede udvikling barnet vil gennemleve i løbet af den 4 årige periode, hvor barnet
har ophold i plejefamilien.
Modellen har ligeledes til hensigt at skabe arbejdsro for plejefamilien og give
anledning til positive beskrivelser af barnets udvikling, uden frygt for at skulle
forhandle vederlag på baggrund af plejefamiliens indsats og igangværende arbejde
med og omkring barnet.
Bemærk: Der er aktuelt en proces i gang vedr. evaluering af vederlagsmodellen, og
der afventes samtidig en central udmelding vedr. reformering af plejefamilieområdet.
Derfor vil der i 2024 som udgangspunkt blive indgået kontrakter af kortere varighed
end 4 år.
Der udarbejdes kontrakt og vederlagsaflønning med afsæt i følgende niveauinddeling:
Niveau 1
3 vederlag = 13.725,00 kr.
Niveau 2
4 vederlag = 18.300,00 kr.
Niveau 3
6 vederlag = 27.450,00 kr.
Niveau 4
8 vederlag = 36.600,00 kr.
Niveau 5
10 vederlag = 45.750,00 kr.