WEB Hjaelp til selvhjaelp - Marts 2024 - Flipbook - Page 33
TILBUD TIL BØRN OG UNGE MED ANGST
Cool Kids
Målgruppe
Familier med børn/unge på 8-17 år med angst.
Beskrivelse
PPR i Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder et gruppebehandlingsforløb for børn/unge og deres
familier. Behandlingen består af kognitiv adfærdsterapi og varetages af uddannede psykologer.
Angstbehandlingen foregår i aldersopdelte grupper af ca. 6 børn/unge over 10 gange af to timers
varighed. Der tilbydes to forløb årligt – ét forårshold og ét efterårshold. For at komme i
betragtning til forløbet skal I skrive en e-mail, hvor I kort beskriver barnets/den unges problem
og symptomerne (ca. ½ side). I vil derefter blive kontaktet, hvis det vurderes at I ligger indenfor
målgruppen, jeres barn aldersmæssigt passer til gruppen og der er plads i gruppen. I vil derefter
få tilbudt en forsamtale, hvorefter vi vil foretage den endelige visitation.
Kontakt
Send mail til: born.familie@rksk.dk
Læs mere på om Cool Kids her
CEBU
Målgruppe
7-17-årige med angst.
Beskrivelse
CEBU et forsknings- og undervisningscenter, som ikke har behandlingsforpligtelse. Centret er
afhængigt af ekstern finansiering og tilbyder primært behandling i forbindelse med
igangværende forskning. Centeret tilbyder dog også i begrænset omfang behandling af børn og
unge med angstlidelser mod betaling. Behandlingstilbud på CEBU annonceres på centrets
hjemmeside. Behandlingen består hovedsageligt af evidensbaseret kognitiv adfærdsterapi. Al
behandling er på dansk.
Kontakt
Find kontaktoplysninger og læs mere om CEBU her
33