WEB Hjaelp til selvhjaelp - Marts 2024 - Flipbook - Page 46
TILBUD TIL UNGE MED BEHOV FOR
UDDANNELSESSTØTTE
Kollegiet i Tarm
Målgruppe
Unge mellem 18 og 25 år, der har brug for mentorstøtte i forbindelse med gennemførelsen af en
ungdomsuddannelse
Beskrivelse
Kollegiet er et kommunalt tilbud, der har eksisteret siden sommeren 2013. Kollegiet har 11
værelser. Der betales intet indskud, og huslejen er rimelig. Som ung kan du bo på kollegiet, mens
du er i gang med uddannelsesforberedende skolegang eller en ungdomsuddannelse. Du kan bo
på kollegiet under hele ungdomsuddannelsen. Det er muligt at komme i kontakt med en mentor
døgnet rundt på alle årets dage. Kollegiet er de unges bolig og fristed, og den individuelle støtte
tager udgangspunkt i den enkeltes udfordringer.
Kontakt
Gitte Christensen, Afdelingsleder på Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole
Kirkegade 7, 6880 Tarm
Tlf. 99741827, mobil 29 60 25 51
Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU Ringkøbing-Skjern
Målgruppe
Unge mellem 15-25-år, som ikke er i gang med eller har fuldført enten en ungdomsuddannelse
eller en videregående uddannelse.
Beskrivelse
UU Ringkøbing-Skjerns overordnede målsætning er at yde institutionsuafhængig vejledning af
høj kvalitet. UU-vejledningen kvalificerer unge til at vælge uddannelse gennem,
• Kollektiv vejledning til alle
• Gruppe og/eller individuel vejledning til børn og unge med særlige behov
• Formidling af samarbejde mellem skoler, virksomheder og unge ift. uddannelse og job
• (Job-)perspektivering af de unges valg med det gode liv for øje
• Fokus på unge, som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse
46