WEB - Serviceniveau Servicelovens § 42 2023 - tabt arbejdsfortjeneste - Flipbook - Page 28
Forholdet til lov om arbejdsløshedsforsikring - i perioden med tabt
arbejdsfortjeneste
Der kan opstå den situation, at et fuldtidsforsikret medlem modtager kompensation for tabt
arbejdsfortjeneste efter Servicelovens § 42 og samtidig har et deltidsarbejde. Disse medlemmer vil normalt
ikke ved ledighed (mistet deltidsarbejdet) være berettigede til arbejdsløshedsdagpenge, da de ikke står til
rådighed for arbejdsmarkedet i det krævede omfang. Der kan da blive tale om supplerende ydelse efter
Servicelovens § 43.
Forholdet til lov om arbejdsløshedsforsikring – efter en periode med tabt
arbejdsfortjeneste
Der henvises til, at borgeren kontakter egen A-kasse.
Forholdet til lov om aktiv socialpolitik
Der henvises til, at borgeren kontakter Beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Forholdet til Ferieloven (Udbetaling af feriepenge)
Hvis en forælder modtager feriegodtgørelse efter ferieloven, kan der ikke ske udbetaling af kompensation
for tabt arbejdsfortjeneste samtidigt.
Nedsættelse af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste
Når der træffes en afgørelse om ophør af tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunen tilbyde forældrene en
indretningsperiode, hvis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste nedsættes i væsentligt omfang. Det er
en konkret vurdering i den enkelte bevilling, hvad der vurderes som en væsentlig nedsættelse.
Sagsbehandling
Sagsbehandlingsfrister
Sagsbehandlingen sker hurtigst muligt fra ansøgningen er modtaget i Familierådgivningen. Borgeren skal
have en afgørelse senest 8 uger efter ansøgningstidspunktet (Dette følger af politisk vedtagne
sagsbehandlingsfrister i Ringkøbing-Skjern Kommune – for yderligere henvises til kommunens hjemmeside
www.rksk.dk). Der kan være særlige situationer, hvor den angivne sagsbehandlingsfrist ikke kan
overholdes, eksempelvis hvis der afventes oplysninger fra læge eller skole. Hvis en sagsbehandlingsfrist ikke
kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvorfor og hvornår der kan forventes en
afgørelse. Det kan i den mellemliggende periode afklares, om borgeren kan være berettiget til dagpenge
efter barselslovens § 26, som skal søges ved Udbetaling Danmark)
Partshøring
At partshøre betyder, at der, inden der træffes afgørelse, til borger fremsendes dokumenter eller
oplysninger i sagen:
•
•
Som borgeren ikke forventes at kende indholdet af, hvis det er til ugunst for borgeren.
Som borgeren ikke er bekendt med indgår i sagen, hvis dette er til ugunst for borgeren.
Reglerne om partshøring har til formål:
•
•
•
At sikre et korrekt oplysningsgrundlag.
At sikre borgerens medvirken til sagsbehandlingen.
At sikre, at borgeren har en mulighed for at sætte sig ind i de nye oplysninger, og har en mulighed
for at komme med bemærkninger til oplysningerne inden for en given frist.
// 3. februar 2023
28