December 2019 - Side 10



ENORM INTERESSE FOR LEJLIGHEDER I
GRÅSTENS GIGTHOSPITAL
Mindst 50 har meldt sig ind i Gråsten Andelsforening alene med interesse i et nyt lejlighedsprojekt
i det gamle gigthospital på havnen i Gråsten i samarbejde med en privat investor.
At bo med havudsigt over Sildekulen i en nyistandsat
lejlighed i en statelig gammel bygning på havnen
i Gråsten er noget der vækker interesse. Det kan
mærkes i Gråsten Andelsboligforening, som nærmest er blevet bestormet med henvendelser, efter
det er offentliggjort, at boligforeningen i samarbejde
med en privat investor vil indrette lejligheder i byens
gamle gighospital, som er fra 1882.
Efter gigthospitalet tidligere i år rykkede til Sønderborg, blev bygningerne på Toldbodgade sat til salg
igennem statens ejendomsselskab Freja, og andelsboligforeningen fik en henvendelse om samarbejde
fra investoren Bocon. Planen er nu, at Gråsten
Andelsboligforening vil indrette 24 lejligheder på i
gennemsnit 93 kvadratmeter i stuen og på 1. og 2.
sal, mens Bocon vil indrette penthouselejligheder
på øverste etage. Det fortæller Niels Christiansen,
formand for Gråsten Andelsboligforening
Borgmesteren i Sønderborg Kommune, Erik Lauritzen, har modtaget forslaget positivt. Rammen for
kommunens bidrag til grundkapital er dog opbrugt
10
for 2019 og det meste af 2020, men Niels Christiansen venter en snarlig afgørelse på, om kommunen vil
afsætte pengene derefter.
I så fald kan man meget snart gå i gang med noget
af det udvendige arbejde som en forberedelse til renoveringen. Til hospitalet hører også nyere tilbygninger med blandt andet varmtvandsbassin og kontorer.
Men det er endnu ikke afklaret, hvad der skal ske
med de bygninger.
Niels håber på, at de nye lejligheder kan stå klar
om senest halvandet år. Det bliver i hvert fald ikke
beboere, man skal vente på, som det ser ud med
forhåndsinteressen.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm