December 2019 - Side 13



Hold soveværelset opvarmet
Det er en udbredt antagelse, at det er godt at sove
i et køligt soveværelse, og det er til dels rigtigt. Det
bør dog ikke være under 18 grader, og det er bedst,
at man så sænker temperaturen til fx 18 grader om
natten og skruer op for varmen igen om morgenen.
Man kan også lufte ud, lige inden man skal sove.
Hvis det er koldt udenfor, er det ikke en god idé at
sove med åbent vindue.
Hvis man konstant holder et rum køligt, kan der
nemlig dannes fugtige overflader, fordi luften fra de
øvrige rum trænger ind – også selv om døren holdes
lukket. Og når overfladerne er fugtige, har skim-
melsvamp gode betingelser. Det er bedst at have
en konstant temperatur på 20-22 grader – ligesom i
resten af boligen.
Hold døren til soveværelset åben
Af hensyn til indeklimaet og sundheden er det en
god idé at lade døren til soveværelset stå åben, når
man sover. Det er ikke mindst vigtigt i børneværelser, da børn er mere følsomme. Undersøgelser viser,
at hvis døren er lukket, stiger CO2-niveauet til op
mod fem gange det anbefalede. Det er ikke i sig selv
skadeligt, men det kan give hovedpine, træthed og
koncentrationsbesvær. Også derfor er det vigtigt at
lufte ud tre gange om dagen.
GODE RÅD OM INDEKLIMA
√ L uft ud i boligen og sørg for gennemtræk tre gange dagligt og mindst i 5-10 minutter hver gang.
Det er smart at gøre det fx lige når man kommer hjem og stadig har overtøjet på. Man skal ikke
være nervøs for varmeregningen, da det ikke gør den store forskel.
√U
ndgå at tørre tøj indenfor, da fugten fra tøjet kommer ud i luften. Tøjet skal tørres udenfor eller i
tørretumbler.
√B
rug emhætten, når du laver mad, og lad den stå tændt et stykke tid efter. Læg låg på gryder med
kogende indhold.
√H
old døren lukket, når du tager bad, brug ventilatoren eller luft grundigt ud bagefter.
√H
old samme temperatur i alle rum. Hvis et rum er koldt, vil luften fra de andre rum trænge ind i det,
og der vil blive dannet fugt.
√H
vis en ydervæg er kold, bør møblerne stå 5-10 cm fra væggen.
√H
vis der er kondens – altså fugt – på indersiden af ens vinduer, er det en god idé at tørre det af med
en tør klud. Det er desuden et tegn på, at der bør luftes ud.
√G
ør rent og støvsug grundigt mindst en gang om ugen. Det fjerne sporer til skimmelsvamp. Og gør
hovedrent mindst en gang om året. Indret boligen, så det er nemt at komme rundt med støvsugeren
og støve af.
√V
entilatorer skal rengøres mindst fire gange om året med en børste på støvsugeren eller vaskes
med sæbe. Husk så at slukke for strømmen. På emhætten skal fedtfilteret renses jævnligt.
√ L ad være med at ryge indendørs.
√B
egræns brugen af stearinlys.
Kilder: bl.a. Bolius.dk
13

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm