December 2019 - Side 2



VORES NABOER
MARIE KOMMER SINE NABOER VED
Marie Frank, som bor Tjørnevænget 11, kender faktisk alle i de 14 dobbelthuse i Sønderborg Andelsboligforenings afdeling 2, Tjørnevænget og Pilevænget.
Hun passer hus for naboen Frits Thede og flere
andre naboer, når de er ude at rejse. Det sker med
stor omhu, så der bliver tændt og slukket lys morgen
og aften.
- Ja, så kan snakken gå, når jeg kommer ud af Frits’
hus i morgenkåbe, griner Marie, der også laver sjov
med, at hun i morgenkåbe kan rende ind i den
næste nabo, Henrik Mischorr, når han er ude at gå
med hunden.
Det er Henrik, som har indstillet Marie Frank til
”Vores Nabo” her i BeboerNyt, fordi hun bare altid
er hjælpsom og er i kontakt med så mange beboere. Han indstillede også sin nabo Frits Thede, men
buketten fra SALUS går til Marie denne gang.
Barndommens kvarter
Marie har boet sammen med Bent Nielson på
Tjørnevænget i 25 år. Da vendte hun på flere måder
tilbage, for inden hun mødte Bent i 1988, havde hun
boet 25 år i Helsingør, men både Marie, Bent og
Henrik er vokset op i kvarteret.
- Ja, jeg kendte også Bent, da jeg var en ”young
lady”, men dengang syntes jeg, at han var en rod.
Han var sådan en, som drak øl med min storebror,
siger Marie.
Hun husker fra barndommen, at husene fra 1942
nærmest lå på en mark - Christianskirken i nærheden blev først bygget i 1957. Siden er byen vokset
omkring, og de bynære dobbelthuse er svære at
komme til at bo i, men Bent har fået sit medlemskab
hos SAB i konfirmationsgave, og det samme har
Henrik, så de stod højt på listen.
De passer på hinanden
Henrik flyttede ind i denne afdeling for tre år siden
og blev formand i afdelingsbestyrelsen, hvor naboen
Frits Thede tidligere har været formand, og hvor
2
Marie også sad i bestyrelsen i nogle år. Frits holder
styr på en kalender med fødselsdage og andre mærkedage, så der kan blive samlet ind til gaver, og han
sørger for, at flaget kommer op og ned igen.
- Vi passer på hinanden. Her bor mange enlige
ældre, siger Henrik.
Hos nogle beboere holder Marie øje med, om der
bliver trukket gardiner fra og tændt lys om morgenen. Og hvis ikke, ringer hun til dem.
Tidligere var der også fælles aktiviteter som gadefester, men mange beboere er blevet ældre, og
nogle er syge. Unge beboere holder sig typisk mere
for sig selv, kun i et enkelt af afdelingens huse bor et
yngre par.
- Ja der er 30-års fødselsdag næste år, husker Marie,
men de flytter forresten inden.
Marie har både styr på mærkedage og på de flestes
familieforhold.
- Jeg er jo nysgerrig, så jeg spørger. Og hvis folk ikke
har det godt, kan man som regel se det på dem, og
så spørger jeg til det, siger hun.
Marie reddet fra trætop
Der er også nogle, der kigger efter Marie og spørger
til hende. Især efter at flere operationer i knæet har
gjort, at hun ikke kan helt det samme mere.
- Jeg er 77 år, men jeg har det godt, bortset fra det
åndssvage ben. Jeg kan klare det meste. Det går
bare lidt langsommere. Når jeg vil noget, går jeg i
gang, og jeg bliver så arrig, hvis der er noget, som
jeg ikke kan, siger hun.
Engang kom Henrik styrtende for at redde Marie,
der var kravlet op i et stort træ for at skære grene af,
og så var stigen væltet.
Nu er det også nogle gange Marie, der får hjælp
med at kaste sække op i containeren til haveaffald,
i stedet for, at det er hende, der hjælper andre.
- Jeg vil gerne blive her, indtil jeg skal bæres herfra.
Jeg kan ikke undvære min lille have, fastslår hun.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm