Februar 2019 - Side 15



60 år
Bente Bernhardt, økonomaassistent i SALUS, fyldte 60
år den 29. januar. Bente Bernhardt har været ansat i ti
år og arbejder primært med Kolstrup Boligforenings
regnskaber. Hun har tidligere været ansat hos Dansk
Transport Kompagni i Padborg. I fritiden dyrker hun
zumba og holder af gåture, og hun har en voksen
datter i Skive, som hun af og til tager op og besøger.
50 år
Peter Petersen, ansat i teknisk
afdeling hos Danbo på Nordals,
fylder 50 år den 21. marts. Peter Petersen har været maskinfører og arbejder stadig med
maskiner til vedligehold af de
grønne områder. Han har været ansat i Danbo siden 2008.
Privat driver han et hobbylandbrug i Stevning, og i sommerhalvåret tager hans kone og deres døtre på 13 og 15
år næsten hver weekend af sted til ringridning. Selv
dyster Peter Petersen ikke i galgerne, men han har i
tre årtier deltaget i nogle af egnens ringridninger som
ridende herold med signalhorn i spidsen af optoget.
Som herold deltager han også i de historiske ringridninger ved Sønderborg Slot om sommeren. Der bliver
dog også tid til at nyde sommerhuset på Sydals.
Åbent hus i SAB’s nye gæsteboliger
Sønderborg Andelsboligforening har fået nye gæsteboliger på Bygtoften 4 A, B og C.
Onsdag den 20. februar kl. 15-18 holdes åbent hus,
og alle beboere i Sønderborg Andelsboligforening er
velkomne til at kigge forbi. Boligforeningen vil være
klar til at vise frem og svare på spørgsmål.
Gæsteboligerne kan lejes af alle SAB’s beboere ved
henvendelse til Sønderborg Andelsboligforening,
Bygtoften 2, på tlf.: 73 12 34 34.
Tiltrædelse
Pia Karlskov Fast er 1. februar
tiltrådt i økonomiafdelingen i
SALUS på Egevej i Aabenraa.
Pia Karlskov Fast kommer med
30 års erfaring fra en boligforening i Vojens, hvor hun også
bor. Hun afløser Nadja Krog
Ellebye, der har fået nyt job i
en boligforening i Vejle.
Jubilæum
Harry Asmussen, ejendomsfunktionær og områdeleder
i Aabenraa Andelsboligforening, havde den 5. februar
40-års jubilæum. Det blev
markeret med en reception
den 8. februar. Harry Asmussen, der rundede 60 år sidste
år, er selv vokset op i en af de
lejligheder i boligområdet, som han og hans team nu
servicerer fra områdekontoret på Tøndervej 117.
Efter en uddannelse som smed tiltrådte han i boligforeningen, hvor han oplever, at arbejdet gennem
årene har ændret sig en del.
- En gang var vi viceværter og gik en del af tiden
med en kost. Nu er det meget mere håndværk. Men
årene er gået hurtigt. Jeg føler mig godt tilpas og
har dygtige og gode kolleger, siger Harry, der ikke
har planer om at stoppe foreløbigt.
Han kan også snart fejre 30-års bryllupsdag, og de
to voksne sønner og to børnebørn bor i Aabenraa.
I sin fritid nyder Harry at sejle en tur på fjorden for at
fiske eller bare nyde naturen. Familien er også faste
gæster på en campingplads ved Løjt.
15

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm