Februar 2020 - Side 25



25-ÅRS
JUBILÆUM
Vagn Reggelsen, inspektør i
Tønder Andelsboligforening
havde 1. februar 25 års-jubilæum.
Jubilæet blev 31. januar fejret
med en reception, hvor det blev bemærket, at
Vagn Reggelsen er en meget vellidt inspektør
blandt beboerne i de tre boligorganisationer,
han betjener. Det er foruden Tønder Andelsboligforening også Skærbæk Boligforening og Toftlund
Andels Boligforening.
Vagn Reggelsen er vokset op i en af Danbos boligblokke på Nordals. Hans forældre var kommet til
området fra Tønder-egnen for at arbejde på Danfoss.
Vagn blev uddannet snedker og siden byggetekniker.
Han kom til at arbejde for et rådgivende ingeniørfirma i Tønder, som siden blev opkøbt af Rambøll.
Her løste han en del opgaver i relation til boligforeningen, og da den fik brug for at ansætte endnu
en inspektør, slog Vagn Reggelsen til.
Som inspektør samarbejdede han med Rambøll om
udvikling af elektroniske synsrapporter og har dermed været med til at skabe fundamentet for det system, som nu anvendes i alle boligorganisationerne
under SALUS og i resten af landet. Da SALUS senere
blev dannet, kunne Vagn Reggelsen bidrage med
de værdifulde erfaringer, som Tønder Andelsboligforening allerede havde i at administrere eksterne
boliger såsom kollegier og institutioner.
I sin fritid er Vagn Reggelsen optaget af fotografi, hvor naturen og nærbilleder af naturen er
yndede motiver.
NYANSAT
Torben Leth er 14. januar tiltrådt som ny ejendomsinspektør i Sønderborg Andelsboligforening. Han er uddannet
tømrer og bygningsingeniør
og har tidligere været afdelingschef på EUC Syd i Aabenraa og Haderslev, projektleder i et entreprenørfirma
og ansat hos Eurodan-huse. Privat bor Torben Leth
i Løjt Skovby og har to drenge, som begge læser til
ingeniør i Odense, den ene i kemi og bioteknologi
og den anden i it. I sin fritid er Torben gerne aktiv på
ski, på motorcykel, i løbesko eller i kajak, og ellers
passes hus og have.
I jobbet som ejendomsinspektør glæder han sig til at
kombinere sin praktiske og tekniske sans med kontakten med beboerne og samarbejdspartnere.
80 ÅR
Kai Hansen, organisationsbestyrelsesmedlem i Skærbæk
Boligforening, fyldte 80 år den
30. januar. Kaj Hansen er født
i Kværs ved Gråsten og kom
i 1954 til Skærbæk, hvor han
bor i Mellemgade. Her er han
først blevet valgt ind i afdelingsbestyrelsen og i de
seneste fem-seks år har han siddet i organisationsbestyrelsen. Han synes, at arbejdet her er spændende,
og han ser det som vigtigt at skabe et godt sammenhold. Kaj ”Gas” har haft en gasforretning. Han
har to døtre, der bor i Rejsby og Roskilde, og seks
børnebørn, der alle er drenge.
25

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm