Februar 2020 - Side 5



Dengang udtalte SAB’s forretningsfører, Jimmy Povlsen, til avisen:
- Det er en god ordning, vi meget nødigt vil undvære. Man kan altid diskutere, om det er boligforeningens opgave at løse disse problemer, men vores
holdning er klart, at den bør bevares.
Kun for de sorte?
Fra begyndelsen var det ikke altid med åbne arme,
Anne-Marie Wolff blev modtaget i boligområderne.
- Da jeg gik i gang, var der beboere der sagde: ”Hun
er der kun for de sorte” og ”Skal vi nu til at have
støttepædagog?” De havde svært ved at se det som
en ressource, siger Anne-Marie, der også gennem
årene mange gange har skullet svare på spørgsmål
om Danmarks flygtningepolitik.
Anne-Marie gik dog ufortrødent i gang. Hun forestillede sig ikke, at der ville gå år, inden resultaterne
begyndte at vise sig. Men beboerne skulle først se
hende an og finde ud af, at hun ikke kom for at nedgøre dem og fortælle dem, at de havde problemer.
Flere og flere kom enkeltvis for at tale med AnneMarie om deres personlige problemer. Det var
egentlig lidt uden for hendes opgave, men de sagde:
Anne-Marie, der er uformelt at gå til dig, så det vil
vi helst. Men man kan ikke som ene person løse alle
problemer, siger beboerrådgiveren, som til gengæld
kunne være brobygger og henvise til, hvor de skulle
gå hen med problemerne.
Mange små projekter
Anne-Marie Wolff arbejdede en del med områdernes mange flygtningefamilier fra især Bosnien og
palæstinensiske flygtninge fra Libanon, og der kom
også gang i flere små projekter med både ikke-danske og danske beboere.
De lavede ”Blokposten”, et beboerblad, som de
stod og trykte selv, og arrangerede sommerfester
og familieolympiader. På Nørager blev der oprettet
en dagcafé i et kælderlokale, og i fem år blev der i
samarbejde med en gadeplansmedarbejder og en
gruppe frivillige fra foreninger hvert år holdt Åben
Hal i Humlehøj-Hallen. Her stillede foreningerne op
med deres aktiviteter for at gøre især de mange
foreningsløse børn og unge fra boligområderne
interesserede.
- Jeg havde meget samarbejde med gadeplansmedarbejdere og politiet. Der kom nogle betjente
og spillede fredagsfodbold, husker Anne-Marie.
I Stenbjergparken blev der dannet en pigeklub,
som mødtes hver anden tirsdag aften om snak og
oplysning. Der var også projektet ”Best Choice”,
som opsøgte unge, der ikke var i uddannelse eller
arbejde, og der var samarbejde med sundhedsplejesker om at samle småbørnsmødre, som ikke kommer
i de traditionelle mødregrupper.
- Der har været mange små projekter, som alt i alt
viser, at det er nemmere, hvis man arbejder inde fra
i boligområderne og ikke ude fra. Mange beboere
er ikke opsøgende selv, og chancen for at de vil benytte et tilbud er større, når det sker, hvor de bor og
der ikke er en fysik barriere, siger Anne-Marie Wolff.
Væresteder for unge
Sammen med et par pædagogstuderende startede
Anne-Marie Wolff en børneklub i et kælderlokale.
Her kunne forældre komme og hjælpe hinanden
med at aktivere børnene.
- Men det viste sig at være svært, fordi mange forældre ikke havde det overskud. De sendte måske de
største børn af sted med de små søskende.
Det blev dog synligt, at der var et behov, og det
førte til et nyt projekt, der blev en klar succes.
Sammen med lederen af Kærvejens Fritidsklub og
Anne-Marie Wolff havde i januar 25-års jubilæum.
Hun var i mange år en enmandshær i SAB’s boligsociale indsats.. I baggrunden ses en multibane, som blev
opført i 2002, efter 10-14-årige børn havde været
med til at samle underskrifter for deres ønske.
5

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm