Juni 2018 - Side 19



SØNDERBORG ANDELSBOLIGFORENING:
NU HAR NØRAGER
OGSÅ LOPPEBIXEN
- Hvorfor skulle sådan nogle lokaler dog stå
tomme?
Sådan spurgte ildsjælen Inga Skovlund i SAB’s afdeling Nørager i Sønderborg sig selv. I halvkælderen på
et hjørne lå engang en Brugsen-købmand, senere
har der været lektiehjælpscafé og mødelokale. Det
har også været brugt til et populært julemarked, arrangeret af frivillige i området.
Det bliver mere og mere udbredt at købe brugte
ting – også af hensyn til miljøet, så hvorfor ikke
indrette en genbrugsbutik? Det er hermed gjort.
Loppebixen i Blok 3 er åben hver onsdag kl. 11-17.
- Folk har været rigtigt gode til at komme med tøj
og ting. Vi vil kun have det, hvis det er helt, og så
vasker vi det, inden det sættes til salg, fortæller
Inga.
Vrimmel af aktiviteter
Indtjeningen i Loppebixen bruges
til aktiviteter for beboerne, og
dem er der masser af i Nørager.
Der er nemlig en meget aktiv beboerklub, Club 35, som står bag
strikkecafé hver mandag, banko
og yoga hver torsdag, Palmehave-aftener for de ”unge på
40”, modeshow med genbrugstøj og flere andre aktiviteter, hvoraf mange foregår
i afdelingens store gildesal.
Men de frivillige samler
også områdets 12-17-årige
drenge til fodbold og hygge
med ”FC Nørager” på
trøjerne.
Inga Skovlund er en
drivkraft bag de fleste
aktiviteter, og samtidig er hun en flittig maler, der
ofte udstiller rundt omkring i byen. Beboerne i området hilser Inga ”Hej borgmester!”, efter hun ved
en demokratidag for syv år siden vandt prøvevalget
med bragende flertal. Sidste år blev Inga også tildelt
Sønderborg Kommunes frivilligpris, Årets Ildsjæl.
Men hvorfor er du så aktiv?
- Jeg vil gerne være med til at gøre Nørager til et
godt sted at bo, og vi får meget fin opbakning af
både borgere og organisationer i kommunen, siger
Inga Skovlund.
Inga Skovlund er næstformand i Nøragers meget aktive
Club 35, og ”Luffe”, Herluf Christian Jensen, er formand.
19

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm