Juni 2018 - Side 6



MÆGLING
ANNE MARIE FÅR RO PÅ GEMYTTERNE
Koordinator i den boligsociale helhedsplan hos
SAB Anne Marie Wolff har mæglet i mange
sager, hvor beboere har klaget over naboer.
Når Sønderborg Andelsboligforening får henvendelser fra beboere, som overvejer at klage over en
nabo, bliver Anne Marie Wolff oftere og oftere sat
på sagen. Det er godt, for det begrænser antallet
af tilfælde, hvor det ender med en skriftlig klage.
Og er det først kommet dertil, er konflikten allerede
optrappet, fortæller hun.
Med mere end 20 års erfaring som boligsocial
koordinator ved hun, hvordan hun bedst kommer
igennem en konfrontation, når hun ringer på hos
beboeren, som er årsag til generne.
6
trædelser med høj musik eller ødelæggelser. Derfor,
når det er sager med børnelarm, er der generelt ikke
så meget andet at gøre end at acceptere situationen
og håbe på, at det bliver bedre med tiden, påpeger
Anne Marie.
Bliver de vrede?
- Nej, de kan være fortørnede og afvisende, men
stort set altid får jeg lov at komme ind, og når jeg
forklarer, at jeg blot er budbringer, falder de ned.
Jeg forsøger at komme på en ordentlig måde uden
at virke anklagende.
Som regel ved de jo godt, at der er et problem, fordi
naboen har henvendt sig først, og så er de overraskede over, at der er blevet klaget til boligforeningen.
Forsøg først selv!
Koordinatoren råder til, at man generelt er åben og
lærer sine medbeboere at kende.
- Hvis man er skeptisk på forhånd, kan det være
med til at skabe en nabokonflikt, fordi man føler, at
de andre ikke tager hensyn. Men det er sjældent,
at folk er ligeglade. De fleste vil gerne have et godt
naboskab, og det er nemmest, hvis man begynder
med et positivt møde. Det gør det også nemmere,
at man selv prøver at tage en snak med naboen, før
man indsender en formel klage.
- Jeg har oplevet nogle, som er blevet meget kede
af det, når jeg er dukket op. De kan ikke forstå, at
naboen ikke selv har kontaktet dem. Så derfor opfordrer jeg til, at man først forsøger selv.
Anne Marie forsøger at få parterne til at mødes på
neutral grund, men det er ikke så tit, at det lykkes at
få beboeren, som er årsag til klagen, med.
- Det er ærgerligt, for det er den bedste metode til
at skabe en holdbar løsning.
Meget skyldes kulturforskelle
Det svinger rigtigt meget, hvor mange sager der er.
Der kan være stille perioder, men lige efter sommerferien og også i ramadanen er der meget at se til:
- En del sager handler jo om kulturforskelle. I ramadanen er mange beboere tidligt oppe og går sent i
seng, fordi de kun må spise mellem solnedgang og
solopgang. Måske har de så også gæster sent og har
et andet syn på sengetider for børnene end det traditionelle i Danmark. Så andre beboere kan synes, at
børnene larmer på et sent tidspunkt. Men det er jo
meget svært at ændre sådan nogle kulturtraditioner,
og det er vanskeligt at lægge det til grund for en
klage, som man vil føre hele vejen igennem systemet. Det er nemmere, hvis det er helt konkrete over-
Se ikke spøgelser!
Det hænder også, at der er situationer, hvor folk
henvender sig, fordi de er bekymrede for en beboer,
som støjer på en meget udadreagerende måde eller
fylder op med ting. Her vil Anne Marie undersøge,
om de sociale myndigheder har tilknyttet støtte til
beboeren.Generelt oplever Anne Marie, at beboerne
i SAB’s boliger er ret trygge, også selv om mange er
ældre. Faktisk er det oftest børnefamilier, der henvender sig på grund af utryghed: - Nogle afholder
sig måske fra at klage, fordi de er usikre på konsekvensen. Men jeg advarer også imod at se spøgelser
ud fra noget, man måske har hørt om. Vi kan kun
forholde os til noget, man faktisk har oplevet, og så
er det dét, vi tager fat i, siger Anne Marie.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm