Juni 2019 - Side 2



VORES NABOER
JYTTE ”PYT” OG BENT ER
”VERDENS BEDSTE NABOER”
Robert var tre år, da han med sin mor, Shqipe Rama,
flyttede ind i Jørgensgård i Sønderborg. Da vidste de
ikke, at de kom til at bo ved siden af Jytte ”Pyt” og
Bent Sørensen, som Shquipe nu ikke tøver med at
kalde ”verdens bedste naboer”. Og derfor har Jytte
og Bent modtaget en buket blomster fra SALUS, og
det samme har Shqipe som indstiller.
Som nye naboer faldt de hurtigt i snak, og ikke
mindst Robert var glad for den gode kontakt.
- Når han hoppede på trampolinen, smed han en
bold over hækken. Så råbte han ind: Må jeg komme
og hente bolden?, fortæller hans mor.
Jytte husker også, hvordan han også bare kom ind
og spurgte: Er der noget, jeg kan hjælpe med? Det
kunne så være både morgen, middag og aften.
Også om vinteren ville han ud i Jyttes og Bents drivhus og kigge efter tomater, og der blev samlet æbler
i trillebør, som der også blev kørt ture i, når der ikke
skulle hoppes i vandpytter.
Bent var altid klar til at reparere ting og hjælpe med
værktøj, og hvis man var udgået for sukker, var det
bare ind at låne hos naboen – men så også retur
med et stykke af den færdige kage.
- Du er så umiddelbar, man kan mærke, at du bare
VIL børn og dine naboer, siger Shqipe til Jytte, og
tilføjer:
- Når noget ikke var ok, blev det også sagt, for
eksempel hvis en skraldepose ikke var smidt i den
rigtige container.
- Jamen, ellers får vi jo ikke tømt containeren,
bemærker Jytte, der i forvejen er en berømthed i
Sønderborg og langt omkring. Det skyldes især, at
2
hun i 35 år har arbejdet som pædagog og faglærer
i et center for børn og unge med udfordringer, og
at hun næsten lige så længe har involveret brugerne
som gøglere i Cirkus Pyt, der blandt andet tager ud i
børnehaver og på skoler.
- Jeg elsker at være sammen med børn, siger Jytte,
der er drivkraft i en masse frivilligt arbejde, også som
formand i afdelingen Jørgensgård og for beboerklubben, hvor hun i årtier har samlet små og store
om aktiviteter.
Robert og hans familie er nu flyttet til Vester Sottrup uden for Sønderborg, da familien hver anden
uge tæller i alt fem sammenbragte børn. Robert
snakker stadig meget om Jytte, og de tager jævnligt
på besøg. Jytte får stadig hjælp af Robert til loppemarkedet i Jørgensgård. Som altid kommer Robert
med popcorn og noget at drikke til Jytte, som har så
travlt.
INDSTIL DIN GODE NABO!
Som beboer kan du indstille din nabo til ”Vores
Nabo”. Det behøver ikke at være naboen lige ved
siden af. Det kan være en i samme afdeling.
Både indstilleren og naboen modtager en flot
buket blomster fra SALUS.
Indstillingen sendes på mail til bladets journalist:
pilegaard.henriette@gmail.com

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm