September 2018 - Side 12



AABENRAA ANDELSBOLIGFORENING:
TVANGSFLYTNING AF LEJERE
Poul Jensen, bestyrelsesmedlem i
Aabenraa Andelsboligforening, skriver:
Hvordan ser idealbilledet af en borger ud? Det kan
man spørge sig selv om, når man ser udrensningen
af byernes centre for de mennesker, der ikke opfylder politikernes krav.
Jeg kom til at tænke på det, da jeg havde læst en
artikel i Fagbladet Boligen om fjernelse af almindelige mennesker i Sydney. Jeg synes, denne artikel
skal ud til en bredere kreds af lejere i den almene
boligsektor.
Men først vil jeg lige slå tonen an med en avistegning af Bo Bojesen fra 1971, som beskriver problemet ganske godt: En ældre mand med hørebriller
lufter sin hund på en villavej. Her møder han en
kvinde i den rigtige påklædning og en stribe forbudsskilte: ”Kun tilladt for personer med intelligenskvotient over 90”, ”Vejarbejdere bør være iført
sømmelig påklædning” og ”Forbudt for motorkøretøjer til under 50.000 kr.”. Tegningens tekst er:
”Beboerne på en eksklusiv villavej i Randers ønsker
ikke, at nogle lettere handicappede får deres daglige
gang på en af vejens ejendomme”. Intet er forandret
i de forløbne 45 år.
Artiklen i Fagbladet Boligens overskrift lyder: Salg
og nedrivning reserverer Sydneys bykerne for de
rigeste”. Artiklen beskriver, hvordan staten tvangsflytter folk fra ejendomme i byens centrum til et
sted 20 km fra byen. ”To almene boligbebyggelser i
det centrale Sydney i Australien nær operahuset og
Harbour Bridge er sat til salg af delstatsregeringen.
Hovedparten af beboerne har fået tilbudt anden
bolig langt borte fra bymidten. Det er en politik om
social eksport, siger kritikere”.
12
Poul Jensen
Det drejer sig om to store bebyggelser, et højhus
og et kvarter med toetagers rækkehuse. Dette kan
overføres til danske forhold med regeringens ghettoplan. ”Efter indgåelsen af forliget om den såkaldte
40-procentsregel, der betyder, at maksimalt 40
procent af boligerne i ramte områder fremadrettet må
være almene familieboliger, risikerer tusinder af lejere i
Danmarks store byer at skulle flytte. Er der ikke andre
lejeboliger i nærheden, som står ledige og kan lejes
til samme vilkår, risikerer helt almindelige mennesker,
på grund af priserne på boligmarkedet, at måtte flytte
langt væk fra dette og dem, man kender”.
”Samme tendens i København. Denne udvikling
fik et skub, da kommunen midt i 90’erne frasolgte
ejendomme med tilsammen cirka 40.000 lejeboliger.
Situationen kan blive yderligere forværret med regeringens parallelsamfundsplan, der åbner mulighed
for at nedlægge udsatte almene boligområder.
Trængslerne i den almene boligsektor skal sammenholdes med at lejen i mange private udlejningsejendomme ofte er temmelig høj. De laveste indkomstgrupper og folk uden for arbejdsmarkedet må flytte
væk fra den centrale del af byen”.
Her i Sønderjylland vil Aabenraa og Sønderborg
formentlig også blive berørt af ghettoplanen med
flytning af folk, der ikke passer til regeringens glansbillede.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm