September 2018 - Side 14



SIDEN SIDST
FAMILIELEJR - HYGGE, FÆLLESSKAB
OG SJOVE AKTIVITETER
I den endnu varme sommer i uge 31 var 18 familier
fra Sønderborg Kommune på en familielejr, der var
arrangeret i samarbejde mellem Sønderborg Andelsboligforening, den boligsociale helhedsplan og Røde
Kors i Sønderborg.
På familielejren, der blev holdt på Bildungsstätte
Knivsbjerg ved Genner, deltog godt 90 børn og
voksne mandag til fredag i sjove aktiviteter som klatring, geocaching, fiskeri, boldspil og leg i skoven.
- Evalueringerne er rigtig gode. Børnene har været
glade for aktiviteterne i naturen, og de voksne har
nydt, at familierne fik et pusterum, som de ellers ikke
ville have haft mulighed for, fortæller Marlene Wulff,
der er projektleder for den boligsociale helhedsplan.
Røde Kors og helhedsplanen havde inviteret hver ni
familier til lejren, og fire Røde Kors-frivillige samt to
ansatte i helhedsplanen var med. Desuden bidrog
Knivsbjerg med pædagogisk personale til at gennemføre mange af de udendørs aktiviteter.
14
14
Målgruppen for lejren var familier
med begrænsede økonomiske muligheder. De fleste af de 18 familier
kom fra de fire boligområder under helhedsplanen i Sønderborg,
mens enkelte familier også var fra
bl.a. Nordborg og Gråsten.
Midlerne til lejren var søgt og bevilget hos Socialstyrelsen, og i efteråret og foråret inviteres de deltagende familier til syv opfølgende familieaktiviteter,
som arrangeres af Røde Kors og den boligsociale
helhedsplan i fællesskab.
De to første aktiviteter bliver for familierne fra lejren,
men derefter bliver der åbnet for andre også, fortæller Marlene Wulff. Arrangementerne skal støtte og
styrke familiernes indbyrdes netværk. Der kan blive
tale om fx en biograftur, et besøg på en produktionsvirksomhed og et arrangement, hvor deltagerne
selv bidrager med mad og underholdning.

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm