September 2018 - Side 15



DET SKER
HAPPI-projektet finder afdelinger
til energirenovering
Sønderborg Kommune arbejder med optimering af
energi. Herigennem er der igangsat et EU-projekt
ved navn HAPPI, som omhandler energirenovering af
boliger. Det kan være forbedringer med solceller og
udskiftning af varmeinstallationer.
Sønderborg Andelsboligforening, Gråsten Andelsboligforening og Boligselskabet Danbo i Nordborg er
med i projektet sammen med andre boligselskaber
i Sønderborg Kommune. Projektet styres af ProjectZero, som er et offentligt-privat partnerskab i
kommunen.
Projektet er stadig i sin opstart, og der arbejdes i
øjeblikket på at klarlægge, hvilke afdelinger der har
potentiale for energirenovering.
I HAPPI-projektet skal der i løbet af tre år ske forbedringer i 3300 lejemål, og når det er gennemført,
vil det give besparelser
af strøm og varme på
tilsammen 11,5 GWh.
Dermed nedbringes
boligforeningernes CO2udslip med 1640 ton
årligt.
Læs evt. mere om projektet på hjemmesiden
www.go-happi.dk
Danbo holder Åbent
Hus i nye rækkehuse
i Nordborg
På Th. Brorsens Vej i
Nordborg er Boligselskabet Danbo i gang
med at omdanne
ti boligblokke med
236 lejligheder til 62
boliger som tæt-lavt byggeri og et fælleshus. De tre
første rækker er taget i brug, og Danbo holder nu
åbent hus i færdige boliger i den fjerde række. Det
sker fredag 21. september om eftermiddagen og lørdag 22. september om formiddagen og eftermiddagen. Mere nøjagtige tidspunkter annonceres senere.
Morten Christensen, der er Danbos inspektør for
renoveringen, oplyser, at der allerede er ventelister
til de nye boliger. Men der kan opstå åbninger, hvis
nogle på ventelisten springer fra. Byggeriet ventes
færdigt til juli/august næste år.
Nyrenoverede Hørgård-blokke er snart fyldt op
Den sidste del af Kolstrup Boligforenings store renoveringsprojekt på Høje Kolstrup, Hørgård 6-10, blev
afsluttet i forsommeren. Og der er god efterspørgsel
efter blokkenes 2- og 3-værelsers lejligheder med
elevator. Kun to af 25 lejligheder er endnu ledige,
melder boligforeningen.
MÆRKEDAGE
60 ÅR ANNE MARIE WOLFF
Anne Marie Wolff, koordinator i den boligsociale
helhedsplan hos Sønderborg Andelsboligforening,
fylder 60 år den 17. september.
Hun blev ansat som beboerrådgiver i Sønderborg i
1995 efter nogle år i Dansk Flygtningehjælp og i et
mor-barn-projekt for arabisktalende. I de første år
arbejdede hun alene, men siden 2008 har hun nydt
at indgå i helhedsplanens team
med kolleger, der har forskellige
kompetencer. Hun stammer fra
Midtsønderjylland, men kom
som ung til Als til et job som
pædagogmedhjælper og senere
plejer på Augustenborg Sygehus.
Hun bor i Broballe på Nordals og
har to børn og to børnebørn.
15

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm