September 2018 - Side 3



FORMANDENS HJØRNE
TÆNK OVER DET!
Vivian Engelbredt, formand for
Sønderborg Andelsboligforening, skriver:
Beboerdemokratiet er noget af det vigtigste, vi har
i de almene boliger, og vi skal værne om det. Alle
andre måder at styre tingene på virker håbløse, når
man er vant til beboerdemokratiet.
Når det er sagt, så er heller ikke det uden problemer.
Et par eksempler:
Et afdelingsmøde har et stort ansvar for deres
afdelings vedligeholdelse og trivsel. I nogle tilfælde
nok også for stort. Hvis f.eks. en afdeling står for at
skulle gennemgå en tiltrængt renovering, ja, så kan
det blive en tung beslutning.
Forestil jer, at afdelingen fremover bliver svær at få
udlejet uden renoveringen. Måske det allerede er begyndt at kunne mærkes. Det vil så gå ud over fremtidens lejere (tomme, dårlige boliger og dårlig trivsel).
Det er de nuværende lejere lidt ligeglade med, for
de vil ikke have højere husleje og kan ikke overskue
byggerod – og desuden flytter de om et par år.
Samtidig med at de bestemmer over afdelingen, er
de jo faktisk inhabile. Fordi de bor der og selvfølgelig
tænker på egne interesser. Det er meget menneskeligt, men det er så her, ansvaret er meget tyngende.
Med råderetten bestemmer vi heldigvis selv inde i
vores bolig, men udenfor bestemmer afdelingsmødet. Begrundelsen er, at alle jo skal se på det. Det
er nok også meget fornuftigt i nogle tilfælde, hvis
f.eks. tilbygninger ikke skal ødelægge arkitekturen.
Desværre tror nogle afdelinger, at det er nødvendigt
at regulere alt, fra hvilke buske der må plantes, hvilken
farve skure, stakitter, legehuse osv. må have, til regler
om hvor barnevogne må stå, og vasketøj hænge.
Vivian Engelbredt
Kedeligt! Det er en stor misforståelse, og sådanne
forbud kan nemt skræmme nogle beboere væk.
Er vi almene beboere virkelig ikke i stand til selv at
tage sådanne beslutninger? Ejerboligerne kan sagtens selv.
Hvorfor er det så vigtigt, at alt er strømlinet og ens.
Og hvem er det vigtigt for?
Når det gælder haven, har alle ikke lige meget
interesse og kræfter til at holde den i tip-top stand.
Smag og behag er vel også her forskellig. Hvis hækken ind til naboen er klippet og græsset slået, så
behøver andre da ikke at blande sig i, om der gror
ukrudt eller blomster. Jeg har desværre hørt nogen
sige, at hvis man ikke holder haven i pæn stand,
så skulle man ikke have en have. Sikke noget vrøvl.
Man kan da sagtens være glad for og bruge sin have
med lidt ukrudt. Jeg forstår ikke den trang til at være
smagsdommere.
Lad os i stedet for glædes over alle vores forskelligheder og acceptere hinandens smag på forskellige
områder. Faktisk synes jeg, at de fleste lejere med
have har meget flotte haver, så mon ikke der er
plads til nogle med en alternativ smag.
Det vigtigste er, at de der bor på adressen, får det
som de gerne vil have det og ikke bliver bundet af
forbud.
3

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Paperturn bladre katalog fremviser
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm