September 2019 - Side 19



Der var også problemer med malerarbejdet, så
entreprenøren skiftede firma undervejs, og i finishen
på byggeriet er der nogle steder, hvor Bernd godt
kunne have tænkt sig lidt mere omhu, for eksempel
ved sammenføjningerne af zinknedløbsrørene.
Overordnet er Bernd og Kathy dog godt tilfredse.
- Vi er glade for det. Det ser godt ud trods alt, siger
Kathy. - Ja, nu har vi været alt det igennem, og vi
orker ikke at brokke os mere. Vi har andet at lave,
siger Bernd, som synes, at afdelingens byggeudvalg,
hvor han selv sidder, har ydet en stor indsats på
mange møder. Han er også medlem af bestyrelsen,
hvor han stadig synes, at der er plads til forbedringer
i forhold til at blive hørt af boligforeningen – ikke på
det lokale kontor, men overordnet.
Og jo, de hygger stadig med naboer, selv om det nu
er fint og ordnet foran huset.
Venteliste til boligerne
Selve renoveringen af Hjelmrode er altså færdig,
bortset fra lidt af det udendørs, og det har vakt
opsigt i byen. Kathy og Bernd kender flere, som
tidligere slet ikke var interesserede, men som nu er
blevet skrevet op til en bolig i afdelingen, hvor der er
venteliste.
Der bliver dog ikke udskiftning i Kathys og Bernds
bolig – ikke foreløbig.
- Mens renoveringen stod på, overvejede vi faktisk at
købe eget hus og var tæt på, fortæller de.
Men det er nu helt droppet. De er alligevel glade for
boligen på 130 kvadratmeter, hvor huslejen er steget
med knap 1100, hvoraf lidt over 200 kr. er for at have
fået overdækket terrasse. I boliger, der har fået nye
badeværelser, er lejen steget med yderligere 868 kr.
Der er to badeværelser, gæster og børnebørn kan
overnatte i eget værelse, og i kælderen sætter Kathy
pris på det separate vaskerum, mens Bernd ikke ville
undvære sin krostue.
- Når vi indgår sådan en aftale med et byggefirma,
har vi allerede nu meget i fokus, at der skal tages
hensyn til beboerne, og entreprenøren havde faktisk
gode anbefalinger på det punkt. Men her gik det
bare galt, siger SALUS’ tekniske chef, Brian Skou
Juhler Larsen.
Han påpeger, at boligorganisationen ikke kan beslutte, at en afdeling i fremtiden ikke kan gennemføre et
stort renoveringsprojekt uden genhusning.
SALUS: HER BLEV VI NØDT TIL AT BLANDE OS
Når boligorganisationen har sat et byggeprojekt i
gang i en totalentreprise, er det normalt entreprenøren, der kører det hele selv – også i forhold til
beboerne. I tilfældet Hjelmrode blev det nødvendigt,
at boligorganisationen blandede sig.
- Ja, blandt andet pointerede vi over for entreprenøren, at de skulle informere bedre, og at de skulle
gøre tingene færdige ét sted, før de gik i gang med
det næste, siger Mathilde L. Mørch, der er intern
byggekoordinator i SALUS.
- Det er jo altid op til afdelingen på afdelingsmødet, om de vil afsætte pengene til genhusning. På
Hjelmrode blev det besluttet, at man ikke ønskede
genhusning. Det blev fravalgt for at undgå yderligere
huslejestigning. Men inden beslutningen blev truffet,
har det måske ikke været tydeligt nok, hvor meget
renoveringen ville påvirke dem. Og vi har helt sikkert
lært, at det skal være meget klart anden gang, siger
den tekniske chef.
19

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm