September 2019 - Side 22



SIDEN SIDST
MIK SCHACK FRA DK4 BESØGTE NØRAGER
Den 19. juni havde Nørager Fritidsklub ”Club 35” besøg af
et kamerahold og Mik Schack fra DK4. Og der blev optaget en udsendelse til Mik Schacks Public Service.
- Vi fik en snak om Nørager og bagefter kreerede
Mik en let sommerret til de fremmødte, fortæller
Herluf Chr. Jensen, der er formand i Club 35.
Mik Schack, der ofte optræder i en rød chiliskjorte,
tager rundt til almene boligforeninger og får en
snak og laver mad med beboerne. Der er også god
musik i programmerne. Pointen er, at der er masser
af bolig- og madprogrammer på dansk tv, men dette
er både kritisk, inspirerende, oplysende og helt nede
på jorden.
Udsendelserne fra Nørager bliver ifølge DK4’s programoversigt udsendt:
6. september kl. 19
8. september kl. 23.10
10. september kl. 18.05 og
12. september kl. 21.40
Mik – en multikunstner
Mik Schack var arving til Schackenborg, men han
ønskede ikke at overtage godset, som derefter kom
i kongehusets besiddelse. I 1977 blev Mik Schack
ansat ved Danmarks Radio, hvor han mest lavede
radioudsendelser om musik og kultur. I januar
2001 blev hans radioprogram Hjemmeservice til et
tv-program på DR2 med makkeren Torben Steno,
der er musiker og radiovært mm. Programmet blev
optaget i Schacks eget køkken, hvor han havde
gæster på besøg til en snak om madlavning og
meget andet. Mik Schack spiller selv på vaskebræt
og optræder i forskellige grupper. Han har også i
en årrække leveret satiriske tegninger til TIPSBladet, ligesom han regnes for en af Danmarks
førende eksperter i Tintin og Hergé.
I april 2007 blev han varslet fyret i en sparerunde på DR, og Hjemmeservice genopstod
senere i en ny form som Mik Schacks
Public Service på DK4. I en årrække har
Mik Schack også leveret madartikler til
Beboerbladet, hvor han tager ud til
almindelige mennesker og laver mad
og interviewer.
22

Paperturn



Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm