SEF-årsrapport-2022 - Flipbook - Side 54
Materielle
anlægsaktiver
Finansielle
anlægsaktiver
Grunde og bygninger, vindmøller, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag
af akkumulerede af- og nedskrivninger.
Der afskrives ikke på grunde og kunst.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode
(equity-metoden). Dette indebærer, at kapitalandelene måles til den forholdsmæssige andel af
virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi
med tillæg eller fradrag af uafskrevet henholdsvis positiv og negativ goodwill og med fradrag
eller tillæg af urealiserede koncerninterne
fortjenester og tab.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen,
omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen og
omkostninger til klargøring af aktivet indtil det
tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget
i brug. Koncernens egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen, direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter,
underleverandører og lønninger.
Renteomkostninger på lån til finansiering af materielle anlægsaktiver indregnes ikke i kostprisen.
Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag
af forventet restværdi efter afsluttet brugstid.
De forventede restværdier og brugstider revurderes årligt. Materielle anlægsaktiver nedskrives
til genindvindingsværdi, hvis denne er lavere end
den regnskabsmæssige værdi.
De forventede brugstider er:
•
Grunde og bygninger 15-100 år
•
Produktionsanlæg og maskiner 9-20 år
•
Andre anlæg, driftsmat. og inventar 3-40 år
•
Grunde og kunst afskrives ikke.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle
anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem
salgsprisen med fradrag af salgsudgifter og den
regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet.
I resultatopgørelsen indregnes selskabets andel
af virksomhedernes resultat efter eliminering af
urealiserede koncerninterne fortjenester og tab
og med fradrag eller tillæg af afskrivning på
henholdsvis goodwill og negativ goodwill.
Goodwill opgøres som forskellen mellem kostprisen for kapitalandelene og den forholdsmæssige
andel af de overtagne aktiver og forpligtelser
opgjort til dagsværdi på overtagelsestidspunktet.
Afskrivningsperioden for goodwill udgør sædvanligvis 5 år, men kan i visse tilfælde udgøre op til 20
år for strategisk erhvervede virksomheder med en
stærk markedsposition og langsigtet indtjeningsprofil, såfremt den længere afskrivningsperiode
bedre vurderes at afspejle nytten af de
pågældende ressourcer.
Nettoopskrivning af kapitalandele i tilknyttede
virksomheder overføres i forbindelse med resultatdisponeringen til reserve for nettoopskrivning efter
den indre værdis metode under egenkapitalen.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
nedskrives til genindvindingsværdi, hvis denne
er lavere end den regnskabsmæssige værdi.
Værdipapirer
Aktier i Energi Danmark A/S måles til kostpris.
Der nedskrives til forventet genindvindingsværdi,
hvis denne er lavere end kostpris.
Side 54