SEF-årsrapport-2022 - Flipbook - Side 120
Case
FiberLANs
bæredygtighedsindsats
Hvorfor er det vigtigt for dig at omstille
FiberLAN til at rumme grøn omstilling
og bæredygtighed?
Det er der to årsager til. For det første er det en
pligt som oplyst, ansvarlig virksomhed at tage
ansvaret på sig, fordi det i høj grad skal løftes af
erhvervslivet. For det andet tror jeg heller ikke,
man kan have en relevant virksomhed om 5 år,
hvis man ikke tager den grønne omstilling til sig.
Så det er grundlaget for forretningen og en moralsk pligt.
Hvad har I taget af bæredygtige
tiltag i 2022?
Vi har fået elbiler, fordi næsten hele vores CO2
aftryk er fra transport, og så har vi lavet fire dages arbejdsuge for mange af vores medarbejdere, så vi trækker en kørselsdag ud, det kan også
ses på vores CO2 aftryk. Derudover er vi begyndt
at rådgive vores kunder i en bæredygtig retning.
Der er mange CO2-besparelser at hente hos vores kunder, og det er endnu mere værdifuldt end
vores eget CO2 aftryk. Det er virkelig dér, hvor vi
kan gøre en forskel, så vi er begyndt at tale meget
mere om bæredygtighed og grøn omstilling med
vores kunder.
Hvilke udfordringer er der ved at
implementere den grønne omstilling
og de bæredygtige tiltag?
Det er mere besværligt at skifte til elbiler, det er
et aktivt tilvalg. Endnu er markedet ikke sådan,
at man vil betale for, at en elektriker kommer i
en elbil. Det er et tilvalg. Derfor skal vi tage sam-
Side 120
Jens Christian Lundholt,
Direktør for FiberLAN A/S
talen med kunderne på en anden måde. Vi skal i
højere grad tale om kundernes grønne regning, og
ikke om at spare procenter på den økonomiske
regning. Så vi skal tale med vores kunder på
niveauet over det, vi plejer.
Hvad kommer I til at lave af bæredygtige
tiltag i 2023?
Vi vil gerne booste vores rådgivning, så vi taler
om partnerskaber for bæredygtige ydelser. Det
er kompetenceudvikling, og så er det værdiskabelse for kunderne.
Derudiver har vi et ben, der hedder FiberLANs
reaktionsevne: hvordan responderer vi på det,
der sker i markedet? Hvordan får vi hurtig trukket
det ind, når der kommer store forandringer? Så
prøver vi selvfølgelig på at passe på vores kunder.
Derudover er vi meget bevidste om vores sociale
ansvar. Dér, hvor vi virkelig kan rykke noget, er på
uddannelse af lærlinge, og dem kommer vi til at
ansætte flere af i 2023.