SEF-årsrapport-2022 - Flipbook - Side 124
Case
Status på omlægning
til blomstereng
På det nordligste område af virksomhedens areal
er ca. 12000 m2 omlagt til blomstereng. Området er i juni-september overvåget ud fra NOVANA’s retningslinjer for overvågning af terrestriske
naturtyper N01 4.1, dog uden bestemmelse af
naturtype, da dette projekt er en aktiv og fuldkommen omlægning med ønsket om at skabe et
spisekammer for især vilde bier og sommerfugle.
Derudover er der i juli foretaget stikprøvetagning
af dyrelivet, hovedsageligt insektlivet i engen.
Der er anvendt faldfælder, lysfælder og kastefælder (net). Insekt- og dyrelivet er også observeret, og noteret i forbindelse med overvågning
af planterne hen over sæsonen.
Der er placeret 5 stationer spredt i det omlagte
område til kontinuerlig indsamling af data. Yderligere er 2 stationer placeret på den tilstødende
monokulturelle græsplæne, samt 1 station i et
bevaret område, fra hvordan det omlagte område
så ud inden omlægningen, til sammenligning med
de 5 stationer i det omlagte område.
Såning af ’Engblanding til lerjord’ fandt sted d.11.
maj. Blandingen er sammensat med henblik på
at tilbyde bestøvere blomster med høj nektarog pollenværdi. I uge 27 er en græssti slået ned
i engen fra græsplænen mod egetræet, så virksomhedens personale har mulighed for at komme tættere på blomsterengen og bruge området
til fordybelse.
Overordnet konklusion af overvågningen er, at
der henover juni-september har været et fint og
skiftende udvalg af de udsåede arter til bestøverne. Da området inden såning har været slået
ned, og de øverste 15 cm jord er vendt rundt, har
Side 124
de såede arter haft konkurrence fra en eksisterende frøbank i jorden. Udover de såede arter har
arter som alm. pengeurt, lugtløs kamille, hvidmeletgåsefod, ager-tidsel, kløver og til dels gærde-snerle, rejnfan, lancet-vejbred, brombær og
stor-nælde skiftevis været dominerende i større
eller mindre grad.
Især den vestlige del af engen (station 4) har været stærkt domineret af hvidmelet gåsefod, som
sammen med ager-tidsel tidligt har fået fat, og
dermed hen over hele sæsonen har skygget for
en optimal vækst hos de såede arter. Begge frøbanks-arter sætter store mængder frø, der i følgende sæsoner kan vise sig, at udgøre et problem
for den ønskede blomstring. Den sydlige del af
engen (station 5) har også i mere eller mindre grad
været plaget af uønsket vækst fra frøbanken.
Det nordligste område af engen er det laveste,
og dermed det fugtigste (station 1 og 2). Her har
blomstringen varet længere end i andre dele af
engen. Mængden af uønsket vækst er mindre, og
mere lys sendes mod bunden af vegetationen,
hvilket giver plads til opblomstring af bl.a. kløver,
som hjælper med at holde på fugten.
Det østlige område af engen er det højeste, og
dermed tørreste (station 3). Her har planterne
haft sværere ved at få fat inden tørken satte ind,
hvilket kunne ses i form af større områder med
frit jorddække. Blomstringen har imidlertid været
repræsentativ, og mængden af uønsket vækst har
været mindst i dette område. Der har været en
større opblomstring af f.eks. lugtløs kamille fra
frøbanken, som er en fin nektarkilde for hovedsageligt bier.